Varm smør og olie op i en gryde.
Pil og hak løg og hvidløg samt 2 tsk. hakkede madagascarpeberkorn.
Kom løg, hvidløg og peberkorn i gryden og sauter blandingen et par minutter. Det skal være blødt, men må ikke blive brunt.
Tilsæt afpuds fra kødet samt alkohol.
Sluk for emhætten, sæt ild til alkoholen og flambér. Vær forsigtig!
Tilsæt rosmarinkvisten, vand og rødvin og lad saucen koge i minimum 30 minutter, gerne længere.
Tag gryden af varmen og sigt indholdet over i en ren gryde - kom evt. nogle af løgene tilbage i gryden, de giver god smag og konsistens til saucen.
Tilsæt fløden og lad det koge ind i et par minutter.
Smag saucen til med gastrik, salt og peber.
Vend til sidst to tsk. hele, grønne madagascarpeberkorn i saucen.