Go Back
+ servings
Servings: 6 portionsanretninger

Nyfortolket gammeldags æblekage

Author: Gyldendal
Keyword: Æble, Dessert, Fest, Gæstemad, glaze, Kage
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

Marengsstave med makronrasp

  • 40 gram Pasteuserede æggehvider
  • 40 gram Sukker Hvidt
  • 40 gram Flormelis
  • 1 spsk. Rasp Af makroner

Æblefyld

  • 150 gram Æbler Cirka 2 stk.
  • 50 gram Rørsukker Mørkt
  • Citronsaft Fra 1/2 økologisk citron

Kefirmousse

  • Husblas 2 blade.
  • 15 gram Rørsukker Lyst
  • 1.5 deciliter Piskefløde
  • 1.5 deciliter Kefir

Vaniljeglaze

  • Husblas 3 blade.
  • 75 gram Glukosesirup
  • 75 gram Sukker Hvidt
  • 1 tsk. Vaniljesukker
  • 45 gram Vand
  • 50 gram Kondenseret mælk
  • 75 gram Hvid chokolade God kvalitet

I øvrigt

  • 2 deciliter Piskefløde
  • Mynte Blomsterstilke af mynte
  • Rasp Af makroner. En håndfuld
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

Marengsstave med makronrasp

  • Pisk æggehviderne skummende og tilsæt sukkeret.
    Pisk det til en sej marengs.
    Sigt flormelis i massen og vend det forsigtigt sammen.
    Hæld marengsen i en sprøjtepose med en rund, glat tylle.
    Sæt marengsstave på en bageplade beklædt med bagepapir.
    Drys med makronrasp.
    Bag stavene ved 110 grader varmluft i ca. 35 minutter.


Æblefyld

  • Skræl æblerne og skær dem i små stykker.
    Hæld æblestykker, rørsukker og citronsaft i en gryde og lad det koge i 10 minutter til saften er kogt ind, og æblerne karamelliserer.
    Lad æblefyldet afkøle, indtil det skal bruges.
     

Kefirmousse

  • Udblød husblas i rigeligt koldt vand i 20 minutter.
    Lun sukker og 0,5 dl piskefløde godt op ved lav varme (det må ikke koge).
    Pisk i mellemtiden den resterende piskefløde til flødeskum.
    Tag gryden af varmen, tilsæt den udblødte husblas og rør det sammen.
    Rør 0,5 dl kefir sammen med den lune fløde og rør dernæst resten af kefiren heri.
    Vend også flødeskummet i lidt efter lidt.
    Hæld kefirmoussen i en sprøjtepose, og fyld halvdelen af silikoneformen (Fashion éclaire 80 mm) op og placér forsigtigt 1-2 tsk. æblefyld i midten af moussen.
    Undgå at ramme kanten.
    Gem 1,5 spsk. æblefyld til pynt.
    Fyld herefter formen helt op med kefirmousse.
    Skrab overfladen glat og stil kagerne på frost i fire timer eller natten over.
     

Vaniljeglaze

  • Udblød husblas i rigeligt koldt vand i 20 minutter.
    Giv glukosesirup, sukker, vaniljesukker og vand et lille opkog, indtil sukkeret er opløst.
    Tilsæt kondenseret mælk og tag det af varmen.
    Tilsæt husblas og rør det forsigtigt i massen.
    Hak chokoladen og kom den op i en høj kande.
    Hæld den varme blanding op til chokolade.
    Før en stavblender skråt ned i kanden og blend glazen blank.
    Fjern eventuelle luftbobler ved at skrabe dem væk med en dejskraber.
    Beklæd overfladen med husholdningsfilm og lad den køle ned til ca. 35 grader.
    Befri moussekagerne fra formen og placér dem på en bagerist – husk at have et fad under til at samle overskydende glaze op med.
    Hæld glazen over de frosne kager.
     

I øvrigt

  • Pisk fløden til skum og fyld det i en sprøjtepose med en rund, glat tylle.
    Anret moussekagerne på en tallerken og sprøjt flødeskumstoppe på langs af de færdige kager.
    Pynt kagerne med det resterende æblefyld, makronrasp, blomsterstilke og marengsstave.
    Brug eventuelt billedet til inspiration.
    Nyfortolket gammeldags æblekage
    Nyfortolket gammeldags æblekage

Noter

TIP: 
Husk at glaze og pynt kan undlades.
Du kan vælge blot at lave en lækker moussekage, som du pynter med makronraps eller andet pynt, du måtte have liggende.

Silkoneformen kan bl.a. findes her.