Go Back
+ servings
Servings: 10 stk

Spinatroulade med laks

Lakseroulade er en fremragende hapser til gæsterne, og med spinat bliver den bare endnu mere farvestrålende og næringsrig!
Author: Anne Mette Autzen
Ret: Forret, Frokost
Køkken: Dansk
Keyword: Fisk, Forret, Gæstemad, Laks, Snack, spinatpandekager
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

  • 225 gram Spinat frossen, hakket
  • 3 stk. Æg delt i blommer og hvider
  • 0.5 deciliter Piskefløde
  • 1 spsk. Hvedemel valgfrit
  • 150 gram Flødeost naturel
  • 1.5 tsk. Citronsaft
  • 1 spsk. Sennep
  • 1.5 stk. Rød peberfrugt
  • 1 bundt Purløg
  • 100 gram Røget laks i skiver
  • 1 knivspids Cayennepeber
  • Salt og Peber efter smag
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

Spinatbund

  • Start med at tø spinaten op og "vrid" den fri for den væske.
  • Put spinat, fløde, mel, æggeblommer, salt og peber i en foodprocessor og blend indtil konsistensen er lind og cremet.
  • Æggehviderne piskes stive og vendes meget forsigtigt i spinatblandingen.
  • Beklæd en bageplade med bagepapir og fordel blandingen herpå i en firkant på 0,5-1 centimeters tykkelse.
  • Tænd ovnen på 200 grader almindelig over- og undervarme.
  • Kom bagepladen i den nu opvarmede ovn og bag spinatbunden i 15 til 20 minutters tid - du kan også mærke efter, om bunden har sat sig ved at trykke let på den med fingrene.
  • Tag spinatbunden ud af ovnen og lad den afkøle helt. 
  • Læg et nyt stykke bagepapir på køkkenbordet.
  • Når spinatbunden er afkølet, lægges den på det nye bagepapir og med bunden opad, og det gamle bagepapir trækkes af.

Fyld

  • Kom flødeosten i en skål med sennep og citronsaft.
  • Hak peberfrugt og purløg fint og kom det i blandingen.
  • Tag et skærebræt og skær laksen i mindre stykker. Tilføj til blandingen og smag til med salt og peber.
  • Fordel blandingen på den kolde spinatbund.
  • Rul stramt sammen til en roulade - her kan bagepapiret være et hjælpeværktøj, lidt ligesom når man ruller sushi med en bambusmåtte ;-)
  • Servér straks for de sultne gæster eller stil på køl indtil servering. Lakserouladen kan snildt holde sig flere dage i køleskabet, så længe den er godt pakket ind!
  • Hvis den skal fryses, så skriv dig bag øret, at det kan gå udover laksens smag og at flødeosten godt kan blive lidt grynet.