Læg imens morklerne i blød i lunkent vand.
Del dem, når de er blevet bløde, og rens dem for sand.
Vrid dem tørre for vand.
Pil skalotteløget og hak det fint.
Steg morklerne i smør i en gryde.
Kom det hakkede løg ved og lad det stege gyldent.
Kom bouillonen ved og kog den halvt ind.
Hæld fløden på og smag til med salt, peber og evt. lidt æbleeddike.
Rens, skræl og nip grøntsagerne efter behov.
Blanchér dem ganske kort i en smule vand, så de bibeholder deres sprødhed.
De må endelig ikke koge ud.
Lige før anretning tager du kødet ud af posen og dupper det tørt for kødsaft.
Brun kødet hårdt på en varm pande eller i en gryde, så der kommer en flot mørk stegeskorpe.
Glasér grøntsagerne i en sautérpande med lidt smør og ganske lidt af kogevandet.
Smag dem til med salt og peber.
Skær kødet i ønskede stykker og anret med de spæde grøntsager og saucen.
Pynt evt. med lidt krydderurter til sidst.