Rør æg, bagepulver, kærnemælk, vaniljestang og sukker sammen i en skål. Dejen skal være jævn og uden klumper. Vend forsigtigt blåbærene i dejen. Varm en stor pande op smelt smør herpå. Læg klatter af dej på panden, og bag dem et par minutter på begge sider.Server blåbærpandekagerne lune og med resten af de friske blåbær, sirup og græsk yoghurt. Du kan servere blåbærpandekagerne med det tilbehør, du har lyst til - prøv eksempelvis med frisk banan, lidt hakket chokolade eller en hjemmelavet marmelade. De egner sig perfekt til brunchbordet søndag morgen, en dessert eller en lækker eftermiddagssnack.