Kom ahornsiruppen i en lille kasserolle, og bring det i kog.Lad det koge i cirka 5 minutter, hvorefter du kan tjekke, om siruppen er kogt nok ind, ved at hælde den tilbage i decilitermålet.Der skal nu være cirka ¾ dl sirup tilbage – er der mere, kan du hælde den tilbage i gryden og lade den koge lidt længere.Du behøver ikke rengøre kasserollen.Pisk æggeblommerne luftige, og hæld så ahornsiruppen oven i æggeblommerne en tynd stråle, imens du pisker konstant.Pisk, indtil du har en luftig, lys æggesnaps. Kom mælk, fløde og vaniljekorn i kasserollen, og varm det op under omrøring.Lad gerne vaniljestangen koge med.Tag gryden af varmen, lige inden blandingen når kogepunktet, og fjern vaniljestangen. Hæld mælkeblandingen over din æggesnaps, imens du pisker konstant.Opvarm derefter cremen ved svag varme i en større gryde, indtil den begynder at tykne, så konsistensen minder om smeltet is.Nu skal din iscreme afkøles i køleskabet i mindst et par timer, indtil den er gennemkold.Frys den derefter til is i en ismaskine. Fordel isen i en form eller flere individuelle forme, og stil den i fryseren i 4 timer inden servering.Isen kan opbevares i fryseren i op til et par uger, men den smager bedst, når den er frisk.