Hak alle grønsagerne i mindre stykker.
Kom dem op i en stor gryde/sauterpande med olien på.
Sautér/varm dem op i cirka 10 minutter, så de får en smule farve.
Tilsæt vand, peberkorn, laurbærblade og krydderurterne.
Lad det få et opkog og lad det herefter simre i cirka 1 time.
Fjern alle ingredienserne fra fonden, det gøres nemmest ved først at hælde væsken igennem en grovmasket si og herefter en finmasket si.
Jeg plejer at koge den lidt mere ind herefter, gerne 15-30 minutter mere.
Fonden er nu klar til brug.
Den er frysevenlig, så det er en god ide at lade den køle ned og hælde den i enten mindre bøtter/poser eller sågar isterningeposer/bakker.