Go Back
+ servings
Servings: 12 stk.

Bao med and

Bao er en gærdejsbolle der dampes. De stammer fra Kina, men spises i dag mange steder. Typisk spises de sammen med svinekød, men de er generelt geniale til at bruge til rester. Min udgave er lavet af rester fra Mortens Aften (ja, du læste rigtig...)
Author: Per Asmussen
Keyword: Aftensmad, And, Asien, Rester, Stop Madspild
Forb. tid: 50 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

Bao

  • 380 gram Hvedemel
  • 12 gram Gær
  • 2 spsk. Sukker
  • 1 tsk. Salt
  • 2 spsk. Olie Smagsneutral
  • 2.5 deciliter Vand Lunkent

Kødfyld

  • 125 gram And Tilberedt. Rester
  • 2 spsk. Fiskesauce
  • 2 spsk. Hoisinsauce
  • 1 tsk. Frisk ingefær Revet/finhakket
  • 1 tsk. Limesaft
  • 1 tsk. Rørsukker
  • 1 spsk. Sesamfrø

Grønt

  • Gulerødder Skåret tyndt
  • Forårsløg Skåret tyndt
  • Rødkål Rester
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

  • Bao

    Brug en relativ stor skål hvor i gæren opløses i vandet. Tilsæt sukker, salt og 1 spsk. olie under omrøring.
    Pisk herefter melet i, lidt ad gangen, så du undgår klumper.
    Ælt herefter dejen indtil den er lind og lidt elastisk. Det kan sagten tage 5-10 minutter.
    Lad den hæve i 30 minutter - eller til cirka dobbelt størrelse. Det tager selvfølgelig kortere tid om sommeren end om vinteren.
    Del dejen i 12 dele, der skal rulles til boller, der trykkes flade. Højden skal gerne være under 1 cm.
    Smør olie på halvdelen af bollen og fold dem indover hinanden.
    Bao med and
    Lad dem hæve/hvile yderligere i 10 minutter.
    Bag dem i 7-11 minutter ved 100 grader med fuld damp. Vi bruger denne maskine til at dampe med, men du sagtens bruge en dampovn eller en bambus dampkoger.
     

    Kødfyldet

    Som tidligere nævnt kan du bruge nærmest alt kød og især rester til retten. Jeg trevlede resten af anden fra Mortens Aften og fik cirka 125 gram kød.
    Bao med and
    Kødet blev lynsvitset på panden sammen med hoisinsauce, fiskesauce, revet ingefær, rørsukker, sesamfrø og limesaft. 
     

    Grønt

    Skær grønsager ultratyndt. Jeg brugte min y-skræller til det. Hvis du har et mandolinjern, så er det selvfølgelig at foretrække. De skal bare være rå, da sprødheden fra dem passer dejligt til den bløde ret.
     

    Servering

    Åbn din færdigdampede bao op på midten og læg en passende mængde fyld i dem. Drys evt. lidt sesamfrø på toppen.
    Spis dem som en taco, der dog ikke splintres i atomer når du bider i den.
    Bao med and
    Bao med and

Noter

Næste gang vil jeg bruge lidt mindre revet ingefær. Smagen var ret kraftig.
Jeg havde ingen koriander, derfor brugte jeg bredbladet persille.