Go Back
+ servings
Servings: 40 stk.

Citronbolcher

Author: Redaktion
Keyword: citron, Dessert, Molekylær Gastronomi, Slik, Sødt
Forb. tid: 40 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

  • 200 gram Isomalt
  • 5 dash Citronolie
  • 2 dash Frugt farve gul
  • 50 gram Flormelis til at vende bolcherne i.
  • Olie smagsneutral - til at smøre saksen i.
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

  • Til opskriften skal du bruge en saks, et par tynde engangshandsker samt en silikonemåtte. Sørg for at have redskaberne klar, inden du går igang, da det er meget lettere end først at skulle finde dem frem, når du står og skal bruge dem. 
    Kom isomalten i en gryde og smelt den, til den er helt flydende.
    Tag gryden af varmen.
    Tag engangshandskerne på og hæld massen ud på silikonemåtten. Lad den hvile i 3 minutter.
    Dryp citronolie og gul frugtfarve i midten af karamelmassen.
    Lad eventuelt massen ligge og hvile lidt, til der dannes en "hinde" rundt i kanten.
    Fold silikonemåttens kanter skiftevis ind mod midten og ud igen, så bolchemassen blandes sammen til en ensartet klump, der igen danner "hinde".
    Gentag processen et par gange endnu.
    Når sukkermassen er afkølet så meget, at du kan begynde at røre ved den, "trækker" du massen ud i en lang pølse, der lægges sammen på midten.

    Gentag processen, indtil bolchemassen begynder at sætte sig; den skal dog ikke størkne, da det stadig skal være muligt at klippe den til bolcher.
    Træk bolchemassen ud i en lang, tynd pølse på cirka 2 cm i diameter.
    Klip straks små bolcher i ensartede, skrå stykker.
    Hæld flormelis i en dyb tallerken. 
    Vend citronbolcherne i flormelis. Sørg for, at de er dækket på alle sider, da de ellers vil klistre sammen. 
    Lad citronbolcherne køle helt af ved stuetemperatur.
    Opbevar dine bolcher i en tætsluttende beholder, f.eks. et patentglas eller et andet glas med låg.