Go Back
+ servings
Servings: 12 personer

Sprøde chips af lakseskind

Overrask dine gæster med lækre, sprøde chips af lakseskind. Skøn snack til velkomstdrinksene. Supernemt og hurtigt!
Author: Gæsteindlæg
Ret: Snack
Køkken: Molekylær gastronomi
Keyword: Fest, Gæstemad, Hygge, Laks, Nytår, Snack
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

  • 1 stk. Laks skindet herfra
  • Eddikepulver
  • Salt
  • 2 deciliter Creme Fraiche
  • 130 gram Rødløg cirka
  • Kørvel
  • Fritureolie eller rapsolie
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

  • Start med at tænde ovnen på 100 grader varmluft.
  • Rens nu lakseskindet for fedt.
  • Du kan skrabe det forsigtigt af med en kniv.
  • Beklæd en bageplade med bagepapir.
  • Læg skindet på bagepapiret.
  • Sæt bagepladen i den opvarmede ovn.
  • Tør lakseskindet i ovnen i cirka 30 minutter.
  • Tag det tørrede skind ud af ovnen.
  • Lad skindet køle ned og skær eller bræk det i den størrelse, du finder passende til dine chips.
  • Hæld olien i din frituregryde.
  • Du kan også bruge en almindelig gryde eller sauterepande.
  • Opvarm olien til 180 grader.
  • Kom de sprøde stykker lakseskind i den varme olie.
  • Lad dem fritere til de er poppede og gyldne. tag de færdige laksechips op af olien og læg dem eventuelt på et stykke køkkenrulle.
  • Krydr de færdige laksechips med salt og peber.
  • Hak rødløgene fint på skærebrættet.
  • Pynt laksechipsene med lidt creme fraiche, hakket rødløg og kørvel.
  • Servér!