Go Back
+ servings
Servings: 4 personer

Skipperlabskovs

Du får her den klassiske opskrift på en rigtig god, gammeldags ret, nemlig skipperlabskovs. Retten er måske gået lidt i glemmebogen, og det er synd, for den smager fantastisk! Listen over ingredienser er kort, og det gør, at smagen af hver enkelt ting virkelig kommer til sin ret.
Author: Mette
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Keyword: Aftensmad, braisering, Dansk mad, Efterår, Gryderet, Mormormad, Oksebov, oksekød, vinter
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 2 timer
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

  • 600 gram Oksebov eller tykkam
  • 1 liter Vand
  • 10 stk. Laurbærblad
  • 20 stk. Peberkorn
  • 1200 gram Bagekartofler eller en anden melet sort, der nemt koger ud
  • 4 stk. Løg
  • 75 gram Smør
  • Krydderier salt og peber
  • 1 spsk. Æbleeddike
  • 1 bundt Purløg
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

  • Fjern sener og store stykker fedt fra kødet og skær det i tern på cirka 2 x 2 centimeter. 
  • Pil og hak løgene og skær dem i grove tern.
  • Opvarm en stor gryde med smørret og brun kødet heri i et par minutter.
  • Tilsæt løgene og steg dem med til de er klare.
  • Hæld vand i gryden til kød og løg lige netop er dækket, og tilsæt herefter laurbærblade, peberkorn og salt.
  • Læg låg på gryden og bring det i kog.
  • Lad retten simre ved svag varme i cirka 1 time.
  • Skræl kartoflerne og skær dem i tern på 2 x 2 centimeter. Kom dem i gryden til kødet, læg låget på og lad retten simre videre i yderligere 1 time. 
  • Tag gryden af varmen. Rør godt rundt i den, så de møre kartofler moses let ud i kødet og jævner retten.
  • Smag til med eddike, salt og peber og server med iskoldt smør, finthakket purløg, groft rugbrød og syltede rødbeder.