Start med at aflive din hummer. En skarp kniv jages ned i det kryds, hummeren har i hovedet. Den dør øjeblikkeligt ved denne behandling og vil nu intet kunne mærke. Grunden til, at den fortsat bevæger sig skyldes udelukkende de mange nervetråde, hummeren indeholder.
Her er hummeren aflivet og halveret. Rognen skrabes af kødet med en ske. Kødet pensles med en blanding af neutral olie, salt og peber.
Hummeren grilles først med kødsiden nedad i 30 sekunder. Derefter vendes den, og den grilles på den anden side i cirka 4 minutter.
Server med brød og aioli/mayo (se vores forskellige opskrifter på disse ting her eller her).