Hak løget og hvidløget fint og steg det i smagsneutral olie ved middelhøj varme i en tykbundet gryde. Det skal ikke tage farve og efter et par minutter tilføres rødvinen og timiankvistene.
Lad det simre i 20 minutter og herefter skal der tilføres 8 dl fond løbende. Tilsæt en smule citronsaft og eddike.
Når saucen er kogt ind til 3-4 dl. skal den monteres. Start med at sigte saucen, så løgene, krydderurterne osv. ikke kommer med i den færdige glace.
En montering er at jævne saucen ved hjælp af smør. Nøglen til at lykkedes med det er temperaturer og kraftig piskning. Sørg for at saucen bulderkoger og at smørret er så kold som overhoved mulig. Skær det i små skiver og frys det ned i 10 minutter før saucen skal samles.
Tilsæt 1 stykke smør ad gangen under kraftig piskning indtil saucen har den ønskede tykkelse. Der skal mere til end du tror.
Saucen bliver tyk, sej og flot glat at se på, samtidig med at den er utrolig intens i smagen.
Det sværeste ved at tilsmage en glace er at hvis du bruger saltet smør (som de fleste danskere gør i dagligdagen) til at montere den med, så må du ikke tilsætte salt – da salten i smørret ændrer smagen en del. Vi bruger altid saltet smør og har vænnet os til det.