Kom en smule salt og en del peber på kødet og vakuumpak det.Tilbered det sous vide/vandbad i 3 timer ved 57 grader.Tag kødet ud af posen og tør dem godt af - enten med et viskestykke eller køkkenrulle.Varm en pande hårdt med neutral olie på. Når den er varm nok tilsættes smør og kødet brunes på begge sider og er nu klar til servering. Kødsaften fra vakuumposen kan gemmes og bruges til sauces eller gryderetter.
Ovnstegte kartofler
Skræl kartoflerne og skær dem så tynde som overhoved muligt. Vi benytter os af et mandolinjern til det.Udvand dem i en time og tør dem godt af i et viskestykke.Kartoflerne skal vendes i smeltet smør, frisk timian og peber. Derefter skal de stables oven på hinanden i en rund udstikkerform og bages i 1 time ved 200 grader i ovnen.
Grønsagsmos
Skær grønsagerne i små tern og kog dem i mælken og fløden til de er møre i en tykbundet gryde. Det tager typisk 15-20 minutter afhængig af ternenes størrelse.Brug en hulske til at tage grønsagerne op med og læg dem i din blender/skål til stavblender. Blend dem med en 1 dl af væsken fra gryden. Tilsæt langsomt mere af væden sammen med smørret og væsken fra kødets vakuumpose. Kom den op i en ny, tykbundet gryde og lun den igennem på middelvarme. Smag den til med salt, peber, citronsaft og eddike.Mosen er klar til servering.