Çilbir er en tyrkisk æggeret med pocherede æg, hvidløgsyoghurt og varm chiliolie. Den er cremet, syrlig og let krydret med bløde æg, kølig yoghurt og aromatisk chiliolie.
Fordel yoghurten på et fad eller på to tallerkener.
Bring en gryde med vand til lige under kogepunktet og tilsæt hvidvinseddike - Vandet skal være roligt og ikke boble, for ellers går æggene i stykker.
Slå de 4 æg ud i en skål.
Lav en rolig hvirvel i vandet med en ske, og hæld æggene forsigtigt i. Brug skeen til at holde hvirvlen i live, så æggene ikke lægger sig på bunden af gryden.
Pochér æggene i 3 minutter.
Løft æggene op med en hulske, og lad dem dryppe af - evt. på en tallerken med køkkenrulle.
Varm olien op til 150°C.
Hæld den varme olie over chiliflagerne i en varmefast kop, og rør kort rundt.
Læg æggene på yoghurten.
Fordel chiliolien over.
Pynt med dild, og servér straks.
Din skærm forbliver tændt
Noter
Hvis du vil gøre retten helt autentisk, kan du lave brunet smør med chili i stedet for olie.