Læg husblassen i en skål med koldt vand i ca. 5-10 minutter, så den bliver blød.
Pisk æggeblommerne og citronskallen let sammen, så de bliver luftige.
Hæld den kondenserede mælk i en tynd stråle, mens du konstant pisker.
Hæld ægge/mælkemassen, sødmælk og salt i en kasserolle.
Tænd blusset på middel varme og rør rundt i massen til den når 72°C
Rør i 1 minut mere og tag så kasserollen af blusset.
Vrid husblassen fri for vand, og rør den i den varme isbase, indtil den er helt opløst.
Tilsæt piskefløden, og rør forsigtigt rundt og rør så citronsaften i.
Hæld ismassen i en condibøtte, tupperware eller hvad du har, og lad den modne i køleskabet i mindst 4 timer – gerne natten over.
Hæld den afkølede isbase i en ismaskine, og kør den til en cremet konsistens.
Overfør isen til en fryseegnet beholder, og lad den sætte sig i mindst 2 timer, inden den serveres.