Hak løget fint og skær champignoner i skiver. Svits begge dele i lidt smør på en dyb pande eller i en gryde til champignonerne bruner let.
Skær kyllingekødet i tern/strimler og tilføj til panden, lad det brune.
Riv squashen groft og del blomkålen i små mundrette bidder. Tilføj begge dele til panden sammen med alle øvrige ingredienser – undtagen pastaen.
Lad det hele simre et par minutter.
Tilføj pastaen og lad det simre med til pastaen er mør. Er sovsen for tynd, så lad det simre lidt længere til den er kogt mere ind og er sovsen for tyk, så tilføj lidt mere vand.
Smag til og servér med lidt revet parmesan på toppen.