
Det er en god idé at alliere sig med en foodprocessor, når man laver hummus. Den har power til at give en blød, cremet konsistens, men har du ikke sådan en, kan du bruge en stavblender eller en minihakker i stedet.
Nip bladene af brændenælderne og blancher dem i kogende vand et par sekunder.
Køl dem hurtigt af i isvand, vrid vandet ud af dem og hak dem groft.
Kom bladene i en blender sammen med kikærter, olivenolie, citronsaft, chiliflager, salt, peber og vand.
Blend til du synes, din hummus har den rigtige konsistens.
Tilsæt mere vand eller olivenolie, hvis du ønsker en lind tekstur.
Smag til med salt, peber og chiliflager.
Den færdige hummus kan holde sig på køl i en uge, hvis den opbevares i et lufttæt glas eller bøtte. Du kan også blande hummussen med lidt mel og trille den til kugler, som bages i ovnen eller steges på panden. Voila – så er der falafler på menuen! En helt perfekt måde at bruge den sidste rest hummus på, hvis den har gemt sig bagerst i køleskabet.