Måske verdens hurtigste, nemmeste og lækreste hjemmelavede saltkarameller! Her er der ikke langt fra tanke til handling. Meget bedre end dem, du køber!
Åbn dåsen med den kondenserede mælk og vej de øvrige ingredienser af.
Find en god tykbundet gryde frem og kom alle ingredienser heri. Mængden af salt er en smagssag, så smag det til.
Bring det hele i kog under konstant omrøring. Lad det koge, og fortsæt med at røre i det, imens karamellen bliver tykkere og mørkere. Jeg lod min karamel koge i 15-20 minutter, men giv den gerne lidt længere tid. Det brænder nemt på, så sørg for at røre i det hele tiden!
Tjek om karamellen er klar ved at komme et par dråber over på en lille sidetallerken. Hvis dråberne størkner, så er den klar. Hvis ikke, skal karamellen koge lidt længere.
Kom bagepapir i et lille fad og hæld karamellen over.
Drys godt med salt udover karamellen og stil derefter fadet i køleskabet. Jeg lod det stå i en halv time, men det kunne godt have taget lidt længere. Kig til det løbende. Når karamellen er blevet lidt fast, men stadig ikke er helt stivnet, er den klar til at blive klippet ud.
Løft bagepapiret med karamellen ud af fadet og klip dine karameller ud i passende størrelser. Nu er de klar til servering! Opbevar dem i køleskabet pakket ind hver for sig i små stykker bagepapir.