Go Back
+ servings
Servings: 2 personer

Pasta Pesto Andebryst

Cremet hjemmelavet pasta med grøn pesto og stegt andebryst. Her kan selv nybegynderen være med. En ret som man aldrig går helt galt i byen med!
Author: Anette Søstrøm Asmussen
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Keyword: Aftensmad, And, Andebryst, Frokost, Pasta
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

Pasta

  • 2 stk. Æg
  • 200 gram Tipo 00
  • 0.5 tsk. Salt fint
  • Olivenolie til pensling og til kogevandet

Pesto

  • 5 cm Parmesan et stykke på 5 cm.
  • Grønkål
  • Spinat
  • Basilikumblade
  • 1 pakke Pinjekerner
  • 0,5-1 deciliter Olivenolie 1/2 - 1 deciliter
  • 1 stk. Andebryst
  • Salt og Peber fra kværn
  • Flagesalt til servering
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

Hjemmelavet pasta

  • Læg melet på bordet og lav et lille hul i midten.
  • Kom salt i hullet og slå æggene ud i hullet.
  • Pisk forsigtigt rundt i det med en gaffel. Melet skubbes lidt efter lidt ind mod æggemassen, mens der piskes med gaflen.
  • Når du er cirka 2/3 gennem alt melet, er du nødt til at tage over med hænderne.
  • Ælt det hele godt i 5 - 10 minutter. Brug gerne håndroden, så er det ikke så hårdt. Overfladen skal blive helt glat og pæn.
  • Pensl derefter dejen med olivenolie.
  • Læg dejen i en pose eller pak den ind i husholdningsfilm og lad den hvile i en halv time.
  • Drys mel på bordet og rul pastadejen ud. Når den er rullet så tyndt ud, som du synes det er muligt, drysser du mel på kagerullen og lægger dejen henover kagerullen.
  • Rul kagerullen over bordpladen et par gange med et let tryk. Synes du, at pastaen skal være tyndere endnu, gentager du bare processen med at drysse mel på kagerullen, lægge dejen ovenpå kagerullen og rulle et par gange henover bordet.
  • Når du er tilfreds med tykkelsen, drysser du mel ud på bordet og ruller pastadejen ud herpå.
  • Nu skal pastaen skæres ud i strimler. Det er nemmest at folde pastadejen henover sig selv og så skære. Bredden af pastabåndene bestemmer du selv.
  • Kog pastaen i letsaltet, spilkogende vand tilsat olivenolie. Efter 4 minutter er pastaen klar.

Pesto

  • Bland alle ingredienser, gerne i en morter. Olivenolien tilføjes lidt for lidt, men der skal bruges 1/2 - 1 deciliter.

Stegt andebryst

  • Ris skindet og krydr med salt og peber.
  • Kom andebrystet på en varm pande og steg det i 5 minutter på skindsiden.
  • Skru ned for varmen, vend brystet om på kødsiden og lad det stege i yderligere 5 minutter.
  • Tag det af panden og lad det hvile i 5 minutter, inden det skæres ud. Stegetiderne er cirkatider, da det afhængig af tykkelsen på andebrystet.
  • Skær andebrystet i skiver og drys med flagesalt.