Go Back

Hjemmelavet butterdej

Hjemmelavet butterdej er nemlig noget HELT andet end den færdige fra køledisken. Og så er det nu meget rart at kunne lave sin helt egen hjemmelavede butterdej, når lysten til eksempelvis friskbagte croissanter melder sig en søndag morgen.
Author: Anette Søstrøm Asmussen
Ret: Bagning
Køkken: Fransk
Keyword: Aftensmad, Bage, Bagning, Butterdej, Dessert, Frankrig
Forb. tid: 25 minutter
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

  • 1000 gram Hvedemel
  • 25 gram Salt
  • 2 stk. Æg det ene bruges til pensling
  • 120 gram Sukker
  • 25 gram Gær
  • 400 gram Smør koldt
  • 2 deciliter Mælk
  • 3 deciliter Vand koldt
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

  • Posen med mel lægges først i fryseren, gerne natten over. Melet skal nemlig være koldt.
  • Gæren opløses i vand og mælk i en røreskål. Det ene æg kommes i røreskålen. Tilføj også salt, sukker og det kolde mel.
  • Lad det hele blive hørt godt sammen. Du kan gøre det i hånden, men da det tager nogle minutter, foretrækker jeg at bruge røremaskinen.
  • Dejen hældes herefter ud på bordet og æltes i et øjeblik, så den er samlet til en rund kugle.
  • Dejen sættes herefter i køleskabet i 30 minutter.
  • Et stykke bagepapir lægges på bordet og det kolde smør lægges herpå.
  • Endnu et stykke bagepapir lægges ovenpå smørret.
  • Smørret rulles/bankes nu ud til en firkant cirka 15 x 15 centimeter med en kagerulle. Bliver smørret for blødt undervejs, sættes det på køl bagefter, så det igen bliver koldt.
  • Butterdejen rulles i en forkant på cirka 25 x 25 centimeter på et meldrysset bord. Der skal bruges rigeligt med mel fra nu af, så butterdejen nemt slipper bordet. Smørret lægges midt på dejen.
  • Alle sider af dejen foldes ind over smørret og hjørnerne mødes på midten af smørret. Sørg for at smørret ikke er synligt, men helt dækket til. Slut af med at give det helt et ganske let tryk med fingrene.
  • Dejen sættes på køl i 30 minutter. Butterdejen rulles herefter ud i én centimeters tykkelse og i den form du selv finder passende. Vær dog påpasselig med ikke at presse for hårdt med kagerullen. Og husk ikke at være nærig med melet, når du drysser bordet imellem hver "udrulning"
  • Butterdejens ender foldes ind og mødes på midten, hvorefter dejen foldes atter en gang på midten på samme led. Du skulle nu gerne stå med i alt fire lag. Butterdejen sættes på køl i yderligere 30 minutter.
  • Butterdejen rulles igen ud på et meldrysset bord på akkurat samme måde som før, så du igen ender ud med at have fire tydelige lag.
  • Sæt dejen tilbage på køl i 30 minutter.
  • Rul nu dejen ud for sidste gang, igen i én centimeters tykkelse.
  • Nu er din butterdej klar til brug.

Noter

Denne opskrift giver nok butterdej til eksempelvis at lave cirka 20 små croissanter.