Go Back
+ servings
Hotwings
Servings: 6 personer

Hjemmelavet hot wings

Nemme, krydrede og hjemmelavede hotwings. Første forsøg i jagten på de perfekte kyllingevinger! Perfekte til frokost, aftensmad eller hygge foran tv'et.
Author: Per Asmussen
Ret: Forret, Frokost, Hovedret, Snack
Køkken: Amerikansk
Keyword: Aftensmad, Frokost, Kylling, Snack, Tilbehør
Forb. tid: 40 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

Saltning/Sprængning

  • 2 kilogram Kyllingevinger
  • 4 liter Vand
  • 40 gram Salt
  • 16 gram Sukker

Marinade

  • 3 spsk. Honning
  • 6 spsk. Barbecue marinade for eksempel Sweet Baby Ray's Original
  • Salt til smag
  • Peber frisk fra kværn, til smag
  • Chilipulver til smag
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

Sprængning

  • Del alle kyllingevingerne i hvert led. De små led i enden skal ikke bruges til denne opskrift, da de vil blive for tørre. Jeg gemte dem og brugte dem til en god fond i stedet.
  • Bland vand, salt og sukker sammen i en beholder i en passende størrelse, som kan lukkes.
  • Læg vingerne i lagen.
  • Sæt låget på beholderen.
  • Sæt det på køl i 12 timer.
  • Efter 12 timer: Tøm beholderen for væske og fyld den i stedet med koldt vand. Det gør vi for at skylle lidt af salten ud igen (det kaldes udvanding).
  • Lad det stå i yderligere 30 minutter.

Kogning

  • Fyld en gryde i en passende størrelse med letsaltet vand.
  • Bring vandet i kog. Kom kyllingevingerne i det kogende vand og lad dem koge i 5 minutter.
  • Tag vingerne op af vandet og tør dem godt af med et rent klæde eller viskestykke.

Marinade

  • Kom honning og barbecuemarinade på en pande.
  • Sæt panden på komfuret og tænd på middelvarme.
  • Lad det koge lidt ind i 15 minutter.
  • Smag herefter til med salt, peber og chilipulver.
  • Tilsæt kyllingevingerne.
  • Lad det simre i 15 minutter.
  • Tag de færdige kyllingevinger af panden og servér.