Go Back
+ servings
Servings: 6 personer

22-lags chokoladekage

Author: Gæsteindlæg
Keyword: Bage, Chokolade, Dessert, Fest, Gæstemad, Hygge, Kage, Sødt
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 1 time
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

KAKAOBUNDE

  • 2 stk. Æg
  • 100 gram Rørsukker Lyst
  • 35 gram Hvedemel
  • 15 gram Kakao pulver
  • 0.5 tsk. Bagepulver

CHOKOLADEMOUSSE

  • 165 gram Mælkechokolade Mørk, gerne Bahibe 46 % fra Valrhona
  • 250 milliliter Piskefløde

PYNT

  • 50 gram Mælkechokolade Gerne Jivara 40 % fra Valrhona
  • 25 milliliter Piskefløde
  • 10 gram Glukosesirup
  • 3 stk. Macarons Chokolade - læs f.eks. opskriften i bogen
  • rød skovsyre
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

KAKAOBUNDE

  • Pisk æg og rørsukker lyst og luftigt i en skål.
    Sigt hvedemel, kakaopulver og bagepulver sammen i en anden skål og vend det i æggesnapsen.
    Smør dejen jævnt ud på to bageplader med bagepapir i et ca. 1/2 cm tykt lag, og bag bundene i ovnen ved 210 grader i 5-7 minutter.
    Drys et tyndt lag sukker ud over bundene og læg et stykke bagepapir oven på hver.
    Vend bundene på hovedet og træk forsigtigt bagepapiret af undersiden på begge.
    Lad bundene køle af i et par minutter og stik så 10-12 små cirkler (8 cm i diameter) ud af dem med en rund kageudstikker.
    Bag bundene én af gangen, hvis du bruger almindelig ovnvarme som mig.
     

CHOKOLADEMOUSSE

  • Smelt chokoladen i en skål over vandbad og tag skålen af varmen.
    Bring 75 ml fløde til kogepunktet i en lille gryde og hæld det over chokoladen, mens du rører i midten af skålen med en dejskraber.
    Fortsæt med at røre, til massen samler sig og får en smuk, blank overflade.
    Pisk de resterende 175 ml fløde til let skum.
    Vend først lidt af skummet i chokoladen og derefter forsigtigt resten.
    Fordel lidt af moussen i en rund, høj silikoneform (10 cm i diameter) og tryk forsigtigt en bund lidt ned i den.
    Fortsæt med at bygge kagen op af chokolademousse og bunde.
    Afslut med en bund.
    Stil moussekagen i fryseren natten over.
    Kagen bliver ca. 10 cm høj.
    Hvis din silikoneform ikke er høj nok, så ’forlæng’ den med lidt kageplast af den tykke slags.
     

PYNT

  • Tag den frosne kage ud af formen og lad den tø op på et kagefad i køleskabet i min. 2 timer.
    Smelt chokoladen i en skål over vandbad og tag skålen af varmen.
    Bring fløde og glukosesirup til kogepunktet i en lille gryde og hæld det over chokoladen, mens du rører i midten af skålen med en dejskraber.
    Fortsæt med at røre, til massen samler sig og får en smuk, blank overflade.
    Kom ganachen i en lille kande og hæld den forsigtigt ud over kagens top og lidt ned ad siderne.
    Pynt toppen af kagen med chokolademacarons og skovsyreblade.
    De drillesyge macarons kan sagtens erstattes af et lille bjerg af friske bær.
    22-lags chokoladekage