Sæt en kasserolle på komfuret over svag varme.
Kom smør og chokolade heri. Rør smør og chokolade sammen til en homogen masse.
Lad det herefter afkøle i 5-10 minutter.
Kom sukker og æg i en skål.
Pisk det til en luftig æggesnaps med et piskeris.
Sigt kakaopulver og hvedemel ned i æggesnapsen og vend det forsigtigt sammen.
Tilføj flagesalt. Hæld den afkølede blanding af chokolade og smør i æggesnapsen. Rør det forsigtigt rundt med en dejskraber.
Kom bagepapir i en springform, et tærtefad eller en bradepande.
Hæld browniemassen i formen.
Sæt brownien i den kolde ovn.
Tænd ovnen på 170 grader varmluft.
Lad brownien bage i 50 minutter.
Tag den færdige brownie ud af ovnen og lad den afkøle. Lad den meget gerne stå til dagen efter - det bliver den endnu bedre af! Kan du slet ikke dy dig og vente til dagen derpå, har brownien i hvert fald godt af at stå lidt, inden den nydes.
Skær brownien ud i passende størrelser og drys eventuelt med lidt ekstra flagesalt. Servér brownien med en cremet vaniljeis, der har fået lov at stå lidt på køkkenbordet inden servering, og pynt gerne med lidt friske hindbær.