Go Back
+ servings
Servings: 4 personer

Artiskok med pisket citronsmør

Hele, kogte artiskokker serveret med en lækker og letpisket citronsmør. Superskøn og dekorativ forret, der får gæsterne til at kigge en ekstra gang!
Author: Anne Mette Autzen
Ret: Forret, Frokost, Hovedret, Tilbehør
Keyword: Aftensmad, Forret, Grønt og godt, nemt, Sommer, Sund, Tilbehør
Forb. tid: 7 minutter
Tilb. tid: 20 minutter
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

  • 4 Artiskokker
  • 80 gram Smør cirka
  • 1 Citron økologisk
  • 35 gram Creme Fraiche
  • Salt til smag
  • Peber fra kværn
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

Pisket citronsmør

  • Tag smørret ud af køleskabet og vej det af i en skål.
  • Lad herefter skålen stå på køkkenbordet i 15-20 minutter, så smørret kan nå at falde til rumtemperatur.
  • Kom creme fraichen ved smørret og pisk de to ting sammen med en elpisker. Halvér citronen. Læg den ene halve til side.
  • Pres noget af saften fra den anden halve citron (hellere for lidt end for meget) ned i blandingen med smør og creme fraiche.
  • Pisk igen. Tilføj eventuelt mere af saften fra den allerede letpressede, halve citron, hvis du synes.
  • Smag til med lidt salt (meget gerne flagesalt) og friskkværnet peber. 
  • Sæt den piskede citronsmør på køl.

Kogte artiskokker

  • Find en gryde, der kan rumme alle 4 artiskokker.
  • Fyld gryden med vand.
  • Skær den sidste halve citron i skiver og smid dem i vandet med lidt salt.
  • Sæt gryden på komfuret og bring det i kog.
  • Find et skærebræt og en stor grøntsagskniv.
  • Skær stokkene af alle artiskokkerne (hele stokken, ja).
  • Smid de klargjorte artiskokker i det nu kogende vand.
  • Lad artiskokkerne koge i en 20 minutter.
  • Sluk for komfuret og tag de kogte artiskokker op af vandet. Læg dem eventuelt på skærebrættet eller en tallerken, så det værste vand kan løbe af dem.
  • Læg en hel artiskok på hver tallerken og servér!

Noter

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.
Du kan også bruge tagget #gastrofundk.

Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.