Vask zucchinien og skær den i fine, tynde skiver.
Gerne på mandolinjern.
Rens porren og skær den i fine tynde skiver.
Skær fisken i tynde strimler, drys lidt salt over.
Tænd ovnen på 180 grader varmluft.
Saml lasagnen i et ovnfast, rektangulært fad, cirka 22 x 30 cm.
Smør bunden med et tyndt lag olivenolie, dæk med lasagneplader.
Bred et tyndt lag spinatsauce udover pladerne, læg et lag fisk, zucchini og porrer på og så nogle gode skefulde tomatsovs.
Og så igen et lag lasagneplader, spinatsauce, fisk, zucchini, porre og tomatsovs.
Og så videre.
Slut af med lasagneplader og ovenpå dem, den sidste spinatsauce.
Drys gerne med lidt ekstra parmesan.
Bag cirka en halv time, til lasagnen er gylden og lækker.
Hold godt øje med den, måske er det nødvendigt at dække med stanniol undervejs, så lasagnen ikke bliver brændt.
Sæt en stabel tallerkner og lasagnen på bordet – kald på venner og familie og gå ombord i den lækre og rygende varme fiskelasagne.
Server gerne en helt enkel grøn salat til.