Go Back
+ servings
Servings: 8 Portioner

Fastelavnsboller

Med vaniljecreme og marcipanflødeskum
Author: Anne Mette Autzen
Keyword: Bage, Bagning, fastelavn, fastelavnsboller, Hygge, Sødt
Forb. tid: 1 time 15 minutter
Tilb. tid: 15 minutter
[the_ad id="142757"]

Ingredienser

Gærdejsboller

  • 25 gram Gær
  • 1 deciliter Mælk
  • 1 stk. Æg
  • 1 spsk. Sukker
  • 1 tsk. Vaniljesukker
  • 75 gram Smør
  • 300 gram Hvedemel
  • 1 stk. Æg Pisket. Til pynt
  • Perlesukker Til pynt
  • Hasselnødder Flager. Til pynt

Vaniljecreme

  • 2 stk. Æg
  • 4 spsk. Sukker
  • 2 spsk. Majsstivelse
  • 3 deciliter Sødmælk
  • 1 stk. Vaniljestang

Marcipanfløde

  • 0.25 liter Fløde
  • 50 gram Marcipan Revet
[the_ad id="127284"]

Sådan gør du

Søde gærdejsboller

  • Lun mælk og tør gæren ud heri.
  • Pisk æg, sukker og vanilje sukker i.
  • Smuldr smørret i melet og vend mælkeblandingen i.
  • Ælt til en let og glat dej.
  • Hæv i 1 time.
  • Rul 8 boller ud - pensel med sammenpisket æg - drys med hasselnøddeflager og perlesukker.
  • Bages i forvarmet ovn 190 grader i cirka 15 minutter.

Vaniljecreme

  • Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud.
  • Kom det hele i en tykbundet gryde og kom gerne vaniljestangen med, den giver smag.
  • Tænd for middelhøj varme og rør godt rundt, så det ikke brænder på.
  • Når cremen koger skal der piskes meget grundigt i et par minutter, i mens den tykner.
  • Hæld væsken igennem en sigte over i en skål.
  • Lad den køle af inden den skal bruges.

Marcipanfløde

  • Pisk fløden, jeg plejer at bruge en el-pisker til det.
  • Når den har den ønskede tykkelse (for mig er det når jeg kan vende skålen rundt uden at den falder ud).
  • Riv marcipanen ned i fløden med et rivejern og vend det forsigtigt rundt.
  • Hæld på sprøjtepose.

Samling af fastelavnsbollen

  • Skær boller over og sprøjt med marcipanfløde rundt i kanten.
  • Læg en klat vaniljecreme i midten og på med låget!