Kartoflerne skrælles og tørres med et rent viskestykke.
Skær nu riller i kartoflerne. Det er nemt at skære de mange riller, hvis kartoflerne placéres i en trægrydeske imens. Skær med en skarp urtekniv skiver cirka 2/3 ned i kartoflen - jo kortere afstand der er mellem rillerne, jo bedre. Det er vigtigt, at du ikke skærer helt igennem kartoflen, da den så ikke længere vil kunne hænge sammen.
Hæld olien i en lille skål og krydr med salt og peber.
Vend kartoflerne rundt i olien.
Læg kartoflerne på en bageplade beklædt med bagepapir.
Tilbered kartoflerne i ovnen ved 200 grader almindelig ovn eller 180 grader varmluft i 40 - 45 minutter.