Bruger du nye kartofler, så skal de bare skrabes, så skindet kommer af. Hvis ikke, så skræller du kartoflerne.
Kog dem i saltet vand.
Fjern bladene fra persillen. Kom stænglerne i kogevandet, bladene skal bruges til sidst.
Kartoflerne må ikke udkoges, så kog dem så der er smule bid i dem. Her fik de 12 minutters kogning uden låg på og herefter blev der lagt låg på og blusset blev slukket. Til sidst fik de 8-10 minutter i kogevandet.
Varm en sauterpande op ved middelhøj varme (cirka 10 ud af 14 på mit komfur).
Kom smør på panden og når det bruser, tilsættes kartoflerne direkte fra gryden, så der kommer en lidt kogevand med over.
Hak persillebladene og kom det på panden. Kartoflerne skal blot "coates" ind i smør/persilleblandingen.
Krydr med salt og peber og server straks.