Tænd ovnen på 170 grader alm. ovn.Skær smør i mindre stykker og kom det op i en røreskål sammen med sukker. Pisk det godt sammen i 2-3 minutter.Herefter piskes æggene i et ad gangen, så du får en homogen masse.Sigt herefter mel, bagepulver og vaniljesukker ned i smørmassen og rør det godt sammen til et lækker og luftig grunddej (samme konsistens som f.eks. til en lagkagebunde). Pres saften fra en citron og riv skallen af (pas på med at få det hvide med, det er bittert). Kom citronskal og saft op i dejen og rør det godt sammen.Kom dejen op i en springform, hvor bunden er beklædt med bagepapir (springformen skal have en diameter på 10 centimeter, hvilket er en ret standard størrelse).Når dejen er kommet op i springformen, lav da en lille fordybning i midten af dejen, med bagsiden af en ske. Ved at lave den lille fordybning, undgår du at dejen hæver sig mest i midten af kagen og derved får en top når den er bagt. Kagen vil derimod få en flot ensartet overflade, der er nem at pynte senere.Sæt springformen ind i den varme ovn og bag kagen i cirka 45 minutter ved 170 grader alm. ovn. Bagetiden kan variere fra ovn til ovn så tjek kagen løbende, så du ikke ender med en meget tør kage.Når kagen er færdigbagt (i min ovn er det efter 45 minutter), tag da kagen ud og lad den afkøle i springformen på en bagerist i minimum 30 minutter, inden kagen frigøres fra den.Når kagen er afkølet og frigjort fra springformen, deles kagen i to dele. Så de kommer til at få den klassiske måneform, vi kender.Pynt din citronmåne med den klassiske gule glasur og lidt skovsyre..Den kan også pyntes med smeltet hvid chokolade og lidt citronskal:Slip fantasien løs og nyd sommeren med en frisk og lækker kage.