Go Back
+ servings
Gateau Marcel

Gateau Marcel

Vores bud på Michel Michauds fantastiske chokoladedessert med en bund af bagt chokolademousse med chokolademousse hen over.
No ratings yet
Udskriv Pin
Ret: Bagning, Dessert, Sødt
Køkken: Fransk
Keyword: Chokolade, Dessert, Frankrig, Glutenfri, Kage, Sødt
Forb. tid: 4 timer
Antal: 12 personer
Forfatter: Anette Søstrøm Asmussen

Ingredienser

  • 280 gram Smør
  • 280 gram Flormelis
  • 280 gram Mørk chokolade 80 % kakaoprocent
  • 14 stk. æggehvider
  • 9 stk. Æggeblommer

Sådan gør du

  • Smør en springform med smør og drys den med mel. Det gør at kagen kan slippe nemmere fra formen. Sæt det til side til senere.
    Smelt smør, chokolade og flormelis i en gryde over svag varme. Der skal røres jævnligt så det ikke brænder på.
    Hæld chokolademassen/blandingen over i en stor skål og rør æggeblommerne ud i den, indtil du har en lind masse.
    Pisk æggehviderne stive, det tager noget tid, så brug gerne en røremaskine til det. 
    Vend derefter forsigtigt de piskede æggehvider i chokolademassen. Det skal være forsigtig så du ikke slår luften ud af hviderne.
    Hæld halvdelen af massen op i springformen og bag den ved 170 grader i almindelig ovn i 30 minutter. Stil resten af chokolademassen til side på køl.
    Tag kagen ud af ovnen, og den falde lidt sammen.
    Hæld resten af chokolademassen oven på kagen og sæt den på køl i minimum 2 timer. Gerne natten over.
    Inden serveringen fjernes springformens ring. Kør en varm kniv rund i siden af kagen inden kageringen løsnes. Det hjælper på at ringen slipper uden at tage kage med sig.
    Det er nu det viser sig om chokoladen var af god nok kvalitet. Er chokoladen for dårlig vil kagen løbe ud på bordet.
    Drys kagen med kakaopulver (eller flormelis som på billedet) og server med bær eller vaniljeis.

Noter

Vi har også Michel Michauds originale Gateau Marcel opskrift på siden. Den kan du læse her.