Go Back
+ servings
Kålfad med kylling, flødesovs og bacon

Kålfad med kylling, flødesovs og bacon

Dejlig ovnret med blomkål, rosenkål, porrer og kylling - alt sammen i en smækker lækker fløde/ostesovs og toppet med revet ost, bacon og persille.
No ratings yet
Udskriv Pin
Ret: Hovedret
Køkken: Dansk
Keyword: Aftensmad, bacon, Blomkål, Kål, Kylling, Kyllingebryst, ovnmad
Forb. tid: 10 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Antal: 4 personer
Forfatter: Henriette Kristiansen

Ingredienser

  • 2 stk. Porre
  • 300 gram Blomkål
  • 150 gram Rosenkål
  • 400 gram Kyllingebryst filet
  • 3 deciliter Vand
  • 2 deciliter Fløde
  • 1 stk. Bouillonterning høns
  • 200 gram Revet ost
  • 150 gram Bacon i tern
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Skyl og rens porrer, blomkål og rosenkål. Skær porrer i skiver og blomkål og rosenkål i mindre stykker - put grøntsagerne i et ovnfast fad.
    Skær kylling i skiver og placer ovenpå grøntsagerne. Krydr godt med salt og peber.
    Put vand, fløde, bouillonterning og halvdelen af osten i en gryde - lad simre til osten er smeltet og hæld derefter sovsen i fadet. Top med den sidste halvdel af den revne ost.
    Tilbered retten 25-30 min i en 200 grader forvarmet ovn - til kyllingen er gennemstegt.
    Imens fadet er i ovnen, sprødsteges bacon.
    Efter en halv times tid, tages retten ud, toppes med bacon og persille og serveres - evt med ris 😊