Go Back
+ servings

Pasta med røgede blåmuslinger

Hurtig og lækker aftenmad, der kan laves på under 15 minutter. Hovedingredienserne er pasta og blåmuslinger og så kan du egentlig variere retten i alle de afskygninger du har lyst til. Jeg havde lidt Pasta Carbonara i baghovedet da jeg tænkte på denne ret, blot hvor de røgede blåmuslinger erstattede min bacon.
No ratings yet
Udskriv Pin
Ret: Forret, Hovedret, Salat, Tilbehør
Køkken: Dansk
Keyword: Aftensmad, Kammuslinger, Pasta
Forb. tid: 2 minutter
Tilb. tid: 8 minutter
Antal: 2 personer
Forfatter: Per Asmussen

Ingredienser

  • 250 gram Pasta frisk
  • Salt
  • 0.5 stk. Skalotteløg mit var stort. Brug 1 hel hvis det har en almindelig størrelse
  • 2 dåse Hvidløg
  • 2 deciliter Fløde
  • 0.5 dåse Blåmuslinger røgede
  • Citronsaft
  • Krydderurter f.eks. bredbladet persille
  • Tang kan udelades
  • Parmesan revet
  • Salt og peber

Sådan gør du

  • Finhak løg og hvidløg og kom det i en sauterpande.
    Steg dem ved middelhøj varme (10 ud af 14 på mit komfur). De skal ikke tage farve.
    Pastaen skal koges i rigeligt vand efter pakkens anvisninger. Min fik 4 minutter.
    Tilsæt fløden og skru lidt op for blusset så det koger lidt ind.
    Tag pastaen op af gryden og kom den direkte i panden med fløde og løg. Grunden til at du ikke skal sigte vandet fra er at vi gerne vil have lidt af kogevandet med over på panden, da den er med til at samle retten.
    Skru ned for panden til lav varme (4 ud af 14 på mit komfur),
    Når alt pastaen er i panden tilsættes blåmuslingerne og vend det hele godt sammen.
    Tilsæt lidt citronsaft.
    Rør lidt rundt i det og lad det stå i 1 minut, så det samler sig og blåmuslingerne får lidt temperatur.
    Kom friskkværnet peber og friskrevet parmesan henover retten.
    Hak persille og smag til med salt. Jeg havde lidt tang til overs fra vores filmshoot, så det kom i stedet for salt.
    Velbekomme.
    Pasta med røgede blåmuslinger