Go Back
+ servings
Antal: 1 portion

Hjemmelavede kartoffelchips

Franske kartofler: Hjemmelavet sprøde chips af kartofler. Jeg har endelig fundet tricket til at få stivelsen ud af kartoflerne hurtigt, så de bliver sprøde og dejlige. Hjemme hos os er vi store fans af sprøde chips og det skal selvfølgelig helst (dog ikke altid) være hjemmelavet.
3.43 fra 26 stemmer
Udskriv Pin Del på Facebook
Forfatter: Anette Søstrøm Asmussen
Ret: Snack
Køkken: Fransk
Keyword: friture, Kartoffel, Snack, Tilbehør
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Har du prøvet den her opskrift?Nævn os på @gastrofun.dk eller brug hashtag#gastrofundk!

Ingredienser

  • Kartofler
  • Olie neutral - til stegningen
  • Salt

Sådan gør du

  • Skær tynde skiver af kartoffel på et mandolinjern - pas på fingrene :-) Skær gerne så tyndt som overhoved mulig.
  • Først handler dem om at få stivelsen ud af kartoflerne, så de let kan blive sprøde.
  • Lav 3 skåle med lunkent vand.
  • Vask først kartoffelskiverne i den ene. Vandet bliver grumset i farven. 
  • Så skal de over i skål nr. 2 og vaskes. Vandet vil blive mindre grumset denne gang.
  • Til sidst skal de så over i den sidste skål og vaskes (vandet vil næsten ikke tage farve/blive grumset). 
  • Dryp/dup kartoffel skiverne af på et rent viskestykke, imens olien varmes op til 170 grader - du kan selvfølgelig med fordel bruge en frituregryde.
  • Kom lidt kartoffel skiver i ad gangen og steg gyldne. Hvis der kommer for mange i ad gangen, vil temperaturen falde for meget og det vil tage lang tid at lave chips. Bliver olien for varm, vil de branke og blive bløde i midten. Kommer olien op på 190 grader eller mere, “brænder” olien og den skal kasseres og der skal varmes en olie op.
  • Tag dem op når de er klar og placer dem på fedtsugende papir. Dup dem forsigtigt tørre/fri for olie på oversiden og krydr med salt og evt. andre krydderier.
  • Opbevar dem i en lukket beholder med køkkenrulle i toppen af bøtten.