Go Back
+ servings
Antal: 2 personer

Syltede og stegte hvide asparges med surdej, stenbiderrogn og sauce blanquette

Hvide asparges - nogle syltede andre smørstegte, surdejsflage, stenbiderrogn og en røget blanquettesauce. Det smager ganske dejligt sammen med et stort glas onsdagsvin.
No ratings yet
Udskriv Pin Del på Facebook
Forfatter: Emilkier
Ret: Forret, Frokost, Hovedret
Køkken: Dansk
Keyword: Aftensmad, Asparges, Forret, Gourmet, Sauce, Stenbiderrogn
Forb. tid: 30 minutter
Tilb. tid: 30 minutter
Har du prøvet den her opskrift?Nævn os på @gastrofun.dk eller brug hashtag#gastrofundk!

Ingredienser

Asparges

  • 12 stk. Asparges hvide
  • 2 deciliter Eddike lager
  • 1 deciliter Vand
  • 2 deciliter Sukker
  • Smør til stegning
  • Salt og peber

Sauce blanquette

  • 250 gram Smør
  • 250 milliliter Hønsefond eller fiskefond
  • 1 stk. Æg
  • 2 stk. Æggeblommer
  • 2 spsk. Creme Fraiche 38 %
  • Citronsaft lidt
  • Salt og peber

Andet

  • 50 gram Stenbiderrogn
  • 2 spsk. Surdej god
  • Dild

Sådan gør du

Start med at skrælle alle dine asparges, så de er klar. 

    Syltede asparges:

    • Kom eddike, sukker og vand i en gryde, og opvarm langsom til sukkeret er opløst.
    • Dæk halvdelen af dine asparges med syltelagen i en bøtte og sæt på køl.  

    Sauce blanquette:

    • Kom smør og fond i en gryde og varm op til smørret er smeltet.
    • Bland de resterende ingredienser sammen med en stavblender og tilsæt det smeltede smør og fond langsomt imens der stadig blendes.
    • Hæld saucen tilbage i gryden og varm nænsomt op under omrøring til den tykner en smule.
    • Den må endelige ikke varmes for meget op, da den vil skille. 

    Surdejsflage:

    • Fordel surdej i to klumper på et bagepapir, og træk det ud med en ske.
    • Varm i ovnen ved 220 grader i cirka 10 minutter eller indtil surdejen er gylden. 

    Stegte asparges:

    • Smelt en god klat smør på en pande, og steg resten af de hvide asparges til de er let gyldne. 

    Anretning:

    • Anret de syltede og stegte asparges skiftevis.
    • Hæld en sauce på.
    • Læg surdejsflagen ovenpå de hvide asparges og kom en god omgang stenbiderrogn på, og pynt til sidst med lidt hakket dild.