Go Back

Wienerschnitzel af kalvekød

No ratings yet
Udskriv Pin
Keyword: Aftensmad, Kalveschnitzel
Forfatter: Anette Søstrøm Asmussen

Ingredienser

Wienerschnitzel

  • 2 stk. Kalveschnitzler
  • Salt og peber
  • Hvedemel til panderin
  • Æg
  • Rasp
  • Olie til stegningen
  • Smør til stegningen

Dreng (topping)

  • Kapers hakket
  • Ansjosfileter hakket
  • Peberrod revet
  • Citron kun saften

Sådan gør du

Wienerschnitzel

    1. Placér kødet på et spækbræt og læg et rent viskestykke henover.
    2. Kødet skal bankes tyndere, hvilket er med til at mørne det. Hvis du har en kødbanker, så bruger du selvfølgelig den. Hvis ikke, så kan du sagtens være kreativ og for eksempel bruge en kagerulle.
    3. Når kødet er banket tyndt (cirka 4 - 5 millimeter højt), skal det krydres med salt og peber på begge sider.
    4. Sæt en pande på komfuret og tænd komfuret. Mit komfur stod på 10 ud af 14.
    5. Kom olie på panden. Når panden er varm, tilsættes smørret.
    6. Panér nu kødet. Kom hvedemel på en tallerken eller i en bøtte, pisket æg på en anden og rasp på en tredje. En god ide, når du panerer, er altid at holde den ene hånd tør, så det kun er den ene hånd, du bruger til at røre ved kødet. Vend først kødet i mel, herefter i æggene og til sidst i rasp. Kom herefter kødet direkte over på panden og gentag processen med den anden schnitzel.
    7. Lad dem stege på panden i 2 - 3 minutter afhængigt af tykkelsen. Herefter vendes de og får yderligere 2 - 3 minutter på den anden side.
     

Dreng

  • Jeg har aldrig lært, om det rigtige er at bruge sild eller ansjoser. Men da jeg ikke bryder mig om sild, så er det ret nemt at vælge, hvad vi bruger hjemme hos os.
    1. Hak ansjosfileterne og kapers.
    2. Riv peberroden og skær citronbåde.
    3. Kom hele herligheden ovenpå den færdigstegte wienerschnitzel og servér straks. Jeg plejer at spise det sammen med brasede kartofler og ærtepuré.