Go Back
+ servings
Antal: 3 personer

Linsedeller

Perfekte veganske linsedeller med en sprød stegeskorpe og et skønt, saftigt indre! Kan bruges på præcis samme måde som "almindelige" frikadeller.
No ratings yet
Udskriv Pin Del på Facebook
Forfatter: Anette Søstrøm Asmussen
Ret: Hovedret
Køkken: Vegetarisk
Keyword: Aftensmad, Frikadeller, Frokost, Grønt og godt, Linser, Vegansk, Vegetar
Forb. tid: 7 minutter
Tilb. tid: 10 minutter
Har du prøvet den her opskrift?Nævn os på @gastrofun.dk eller brug hashtag#gastrofundk!

Ingredienser

  • 1 stk. Rød peberfrugt
  • 40 gram Løg
  • 150 gram Gulerødder
  • 2 clove Hvidløg
  • 1 deciliter Linsemel
  • 1 deciliter Havregryn
  • 0.5 deciliter Sesamfrø
  • 1 tsk. Chilipulver
  • 2 tsk. Groft salt
  • 1 tsk. Peber
  • 1 tsk. Cayennepeber
  • 0.5 tsk. Citronsaft
  • 2 deciliter Vand
  • Olie smagsneutral - til stegning

Sådan gør du

  • Skyl peberfrugt og gulerødder og pil løget.
  • Riv peberfrugt, gulerødder og løg på den grove side af rivejernet.
  • Find en stor skål.
  • Bland linsemel, havregryn, sesamfrø, chilipulver, salt, peber og cayennepeber sammen i skålen.
  • Pres hvidløget ned i skålen til de tørre ingredienser og tilføj citronsaft, vand og de revne grøntsager.
  • Vend det hele sammen med en ske.
  • Stil linsefarsen på køl i en halv times tid, så den kan stå og trække og samle sig. Du kan også vælge at bruge farsen med det samme, men den bliver endnu bedre af at få lov at trække.
  • Tag farsen ud af køleskabet cirka 30 minutter inden tilberedning. Det gør du, fordi kolde ting på en varm pande vil afgive en stor mængde saft og dermed få tingene til at koge - og det er jo bestemt ikke hensigten med deller!
  • Find en god, stor pande og tænd komfuret på høj varme.
  • Kom olie på den varme pande.
  • Form linsedellerne med en spiseske. Du bestemmer i princippet selv, om du vil forme alle dellerne på samme tid og komme dem på panden på én gang, men jeg plejer at forme og sætte dem på panden én delle ad gangen. Grunden til dét er, at panden ellers risikerer at blive nedkølet af de mange kolde deller, hvilket igen vil sænke chancen for, at de får en god stegeskorpe - og en god stegeskorpe er altså bare HELT essentiel, særligt i kødfri dunser. Jeg bruger i øvrigt hellere en pande for meget end én for lidt, igen for at undgå at temperaturen på panden skal falde.
  • Steg dellerne på den rygende varme pande.
  • Lad linsedellerne få en god, lækker skorpe. Jeg gav de store deller cirka 5 minutter på hver side, mens de små fik cirka 3 minutter på hver side. Velbekomme!