Go Back

Varmrøgning af laks i kuglegrillen

Forfatter: Hatten
Keyword: Laks, Laksefilet
Forb. tid: 15 timer 10 minutter
Tilb. tid: 2 timer

Ingredienser

  • 1 stk. Laks Hel laks. Jeg brugte en norsk vildlaks.
  • Salt
  • Sukker
  • Vand

Sådan gør du

  • Når man nu har en kuglegrill, som ”en rigtig god ven i det udendørs køkken”, hvad så med også at benytte den til røgning fx sild, laks, ørred samt mange andre ting - ja, selvfølgelig.
    Her er anvendt en laks på 4-5 kg renset for skæl, indvolde, finner og hoved fjernet og skåret ud i to filletter. Laksesiderne lægges i en saltlage i 10 timer og lufttørres derefter i mindst 5 timer. Målene er 1½ liter lage pr. kg fisk og med 100 gram salt og 3 spiseskefulde sukker pr. liter vand.
    Det som kræves ud over kuglegrillen, er en elektrisk Brakon grillstarter, nogle stykker tørt flækket elletræ, 3-5 cm i tykkelsen, bøge-, og enebærsmuld og et stegetermometer. For at dæmpe flammerne, bruges en forstøversprøjte med vand.
    Du kan med fordel brug en foliebakke, læg træstykkerne og efterfølgende bøge-, og enebærsmulden ovenpå på grillstarteren, så undgår du, at brændmaterialerne drysser ned i grillen. Læg laksesiderne på grillristen, læg låget på grillen og stegetermometret monteres i udluftningen.
    Temperaturen hæves nu til 70-75⁰ og flammerne dæmpes ved at komme røgsmuld på. Fugt med forstøversprøjten indtil temperaturen kommer ned på 50-60⁰.
    Røgningen fortsætter i yderligere i 1-2 timer, indtil laksesiderne er gyldenbrune og du begynder at få de hvide åbninger i fisken som du kan se billedet.
    Sørg hele tiden for, at der er en kraftig røgudvikling i grillen, fyld løbende op med bøge-, og enebærsmuld, og brug forstøversprøjten flittigt, så du hele tiden overholder de anbefalede temperaturer. Kommer temperaturen for højt op, slukkes der for grillstarteren.