Whiskey sovs

Whiskey sovs

15 min
25 min
4  Portioner
Profile picture for user Per Asmussen
Per Asmussen
Redaktion
Whisky sovsen var stor i 90'erne og med god grund. Den er nem at lave og den lidt søde og ret dybe sovs passer godt sammen med et kraftfuld stykke kød.
Om opskriften
Beskrivelse

Whisky sovsen var et hit i 90'erne - og det er ikke uden grund!

Den gode gamle klassiker er nem at gå til, og så passer den dybe, søde sovs samtidig godt sammen med mange forskellige stykker kød og kartofler. Serverer du den til et stykke kraftfuldt kød, så kan du være sikker på at ramme plet hos dine gæster. 

Her får du med andre ord opskriften på en sovs, der tager kegler - og så er den tilmed nem at gå til. God fornøjelse. 

 

Ingredienser
10 spsk Whiskey
2 spsk Balsamico
4 Timian (Frisk og med stok)
2 Rosmarin (Frisk og med stok)
1 tsk Sukker
1 spsk Barbecue marinade (BBQ Sauce. Det kan sagtens være en købesauce)
1⁄2 dl Ketchup
1⁄2 dl Tomatpure
3 dl Piskefløde
  Krydderier (Salt, peber og citronsaft)
Vejledning

Start med at skolde dine timian- og rosmarinkviste (Vi lægger dem typisk i en sigte og kommer kogende vand direkte på dem fra vores kogende vandhane).

Del dem i hhv. stokkene og bladene. 

 

Whiskey essens

Bring 5 spiseskefulde whiskey og 1 spiseskefuld balsamico eddike i kog sammen med stokkene fra krydderurterne. Brug en lille gryde til det.

Lad det simre i cirka 5 minutter indtil halvdelen er tilbage. Så har du din essens. Hæld det op i en lille skål og lad det køle lidt ned før brug.

Tør gryden af, så den kan bruges igen.

 

Whiskey sauce

Bring 5 spiseskefulde whiskey og 1 spiseskefuld balsamico eddike varmes godt op og sæt ild til det. Lad det brænde ud, det tager typisk kun 10-15 sekunder. Tilsæt ketchup, bbq sauce og tomatpure til den meget varme pande og lad det "branke/brænde" i 30-45 sekunder.

Skru ned til lav varme og tilsæt whiskey essensen.

Herefter tilsættet sukkeret og de hakkede rosmarin og timianblade.

Lad det simre i 5 minutter og tilsæt fløden.

Lad det simre videre i 10 minutter og smag til med salt, peber og citronsaft.

Whiskysovs

Om forfatteren
Profile picture for user Per Asmussen
Per Asmussen
Redaktion
Bio
Per er stifter af og redaktør på GastroFun.dk. Pers hjerte banker især for sous vide-teknikken, saucer og krogmodnet kød. Hans mission er at få danskerne til at spise bedre, lege og eksperimentere i køkkenet.
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier