Verdens bedste steak-sandwich

Verdens bedste steak-sandwich
Sidst ændret:
Torsdag den 15. april, 2021 - 12:21
Beskrivelse

At kalde en ret for verdens bedste er nok en kende kækt. Men det er den for mig, fordi der er en høj grad af ”smag af erindring” over den.

På den franske restaurant Philippe, hvor jeg stod i lære, havde vi verdens bedste grill-sauce, som hed sauce Parisienne.

Det er en slags kold bearnaise, som piskes med jomfruolivenolie i stedet for klaret smør, samt grovkornet sennep, hvidløg, persille og skalotteløg.

Om aftenen efter en lang dag i køkkenet var denne steak-sandwich ofte vores personalemad.

Den laves med en hårdt grillet tynd entrecote og masser af sprød, bitter frisésalat i en baguette eller focaccia-bolle.

Sandwichen er ekstra god, hvis den serveres med en iskold fadøl.

Sværhedsgrad
Udbytte
4 Portioner
Forberedelsestid
15 minutter
Tilberedelsestid
10 minutter
Tid i alt
25 minutter
Ingredienser
2 spsk Sennep (Grovkornet)
2 spsk Eddike (Sherry)
1 dl Olivenolie (Cirka)
1 dl Olie (Vindruekerne (cirka))
2 spsk Citronsaft
3 fed Hvidløg (Finthakket)
4 Skalotteløg (4 -5 små skalotteløg, pillet og finthakket)
1 dl Bredbladet persille (Frisk og hakket)
  Peber (Friskkværnet)
4 Entrecotes (a' 120 gram pr. stk.)
1⁄2 Frisésalat (1/2 hoved)
4 Boller (4 focacciaboller eller 1 baguette)
  Peber (Fra kværn)
Vejledning

Pisk æggeblommer godt med salt og peber, og tilsæt grovkornet sennep og sherryeddike.

Pisk olierne i æggeblommerne i en tynd stråle, som når man laver en mayonnaise.

Tilsæt finthakket hvidløg, finthakkede skalotteløg og hakket persille.

Smag til med citronsaft, salt og peber.

Opbevar på køl.

 

Skyl salaten, og afdryp i sigte eller salatslynge.

Steg entrecotes 1 minut på hver side på en grill eller grillpande, og krydr med salt og peber.

Lad dem hvile et par minutter.

Grill de halverede focaccia-boller eller baguettes på begge sider, og skær entrecotes i skiver på skrå.

Anret skiverne i brødet, og kom godt med sauce Parisienne ovenpå.

Slut af med frisésalat og overdelen af brødet, og servér straks.

Noter

TIP: Hvis du udskifter den grove sennep med lidt dijonsennep, og hvidløg og persille med friskhakket estragon i din sauce Parisienne,

får du en dejlig kold bearnaise. Udskift entrecoten med stegt aubergine, stegt laks eller skiver af andet rødt oksekød.

Kilde

Opskriften er fra min og Nikolaj Buchardts bog: neurogastronomi.com

Køb bl.a. bogen her hos Saxo.com.

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier