Veganske pandekager med kardemomme og sirup

Veganske pandekager med kardemomme og sirup

30 min
10 min
16  pandekager
Profile picture for user Michala Kramer
Michala Kramer
Lækre veganske pandekager - lavet uden laktose eller æg. Jeg holder meget af de traditionelle klassiske pandekager, men de små amerikanske pandekager er virkelig lækre til både hverdagsmorgenmad og brunch i weekenden.
Om opskriften
Beskrivelse

Jeg holder meget af de traditionelle klassiske pandekager, men de små amerikanske pandekager er virkelig lækre til både hverdagsmorgenmad og brunch i weekenden.

Jeg er vild med kardemomme og derfor har jeg opdateret denne veganske opskrift, så den er tilpasset en god smag af kardemomme - men stadig giver et tykt og luftigt resultat.

Mange vil nok oftes undres, om man kan lave gode pandekager uden æg. Men det kan man nemlig sagtens, for dejen er tyk og smidig nok til, at give det samme resultatet, som hvis der var tilsat æg i dejen. Sørg blot for at stege i en tilpasset mængde af smør eller kokosolie. 

Ingredienser
5 dl Mandelmælk
4 1⁄2 dl Mel
1 tsk Bagepulver
2 tsk Kardemomme
1 tsk Havsalt
2 spsk Smør (Plantesmør til stegningen)
  Ahornsirup (Eller citrus-karamelsirup til pynt)
Vejledning

I en skål piskes mandelmælk, mel, bagepulver, kardemomme og salt.

Lad gerne dejen hvile i 1/2 times tid. 

Tilsæt 2 spsk. plantsmør eller kokosolie på en varm pande.

Steg de amerikanske pandekager på panden, gerne 2-3 ad gangen i et par minutter på hver side.

Vend pandekagerne når de er gyldne og sammenhængende. 

Server pandekagerne med friske bær, frugt og en god hjemmelavet sirup. (se evt. herunder).

Veganske pandekager

Veganske pandekager

Noter

Jeg plejer som regel at stable pandekagerne og servere dem med en god sirup (en hjemmelavet én af slagsen).

Det er nemlig ret nemt at lave sin egen sirup til en morgenmad som denne.

Så hvis du vil prøve kræfter med andet end den traditionelle ahornsirup fra køkkenskabet, så kan jeg anbefale en nem citruskaramelsirup:

Lav siruppen med 1 dl. vand, 1/2 dl. sukker og så omkring 4 spsk. citronsaft, alt efter hvor syrlig/sød du ønsker den.

Kog alle ingredienserne til sirup i en gryde uden låg i cirka 10 minutter på lav varme og rør rundt.

Test om siruppen er klar ved at tage et par testdråber på en tallerken.

Det skal være tykt og flydende - og ikke størkne.

Bliver det til en tyk karamel, så tilsæt lidt ekstra vand. 

Det er virkelig en nem og lækker måde at lave sin egen søde sirup på.

Man kan også variere smagen med fx lakrids, kanel eller appelsin alt efter hvad der passer til retten og til årstiden.

Rigtig god appetit. 

Kilde

Følg mig her:

Instagram: @michalakramer

Micadeli.dk - et madsunivers med fokus på en vegetarisk livsstil

Om forfatteren
Profile picture for user Michala Kramer
Michala Kramer
Bio
Michala står bag vegetar-madbloggen Micadeli. Hun elsker næsten alle slags grøntsager, og kan ikke leve uden kombucha, surdejsbrød og kaffe.
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier