Vandbakkelser

Vandbakkelser
Sidst ændret:
Tirsdag den 4. maj, 2021 - 15:03
Beskrivelse

Vandbakkelser smager fantastisk, men de er en lidt drilsk størrelse. De er dejlige og luftige, når de lykkes, men virkelig trælse og kedelige når de ikke lykkes.

For at vandbakkelser kan siges at lykkes, skal de blandt andet ikke klaske sammen inde i ovnen, men stå flotte og fyldige og holde på formen.

Vandbakkelser er en blanding af vand/mælk, smør og hvedemel, der opbages og legeres med æg. De er egentlig nemme at lave, hvis du bare lige ved, hvad du skal gøre - og hvad du ikke skal gøre.

Når du først har fået styr på det, så er der ingen grænser for det lækre bagværk, du kan kaste dig ud i! Du kan for eksempel lave kagemænd / -koner eller fastelavnsboller.

Det her er en god grundopskrift på vandbakkelser.

Vandbakkelser

Sværhedsgrad
Udbytte
10 stk.
Forberedelsestid
20 minutter
Tilberedelsestid
20 minutter
Tid i alt
40 minutter
Ingredienser
100 g Hvedemel
80 g Smør
3 Æg
1 dl Vand
1 dl Sødmælk
Vejledning
  1. Start med at tænde ovnen på 200 grader varmluft. Det vigtigste, når man laver vandbakkelser, er, at ens ovn fungerer/varmer jævnt samt at man bruger en håndmixer/røremaskine - så man er sikker på, at æggene piskes ordenligt. 

  2. Kog først mælken og vandet sammen med smørret. Når det koger, kommes melet i, og det røres hurtigt sammen. Skru ned for blusset og lad melet stege af i 5 minutter imens du rører, så det bliver bagt igennem. 

  3. Lad dejen køle lidt af. Hvis dejen er for varm, når æggene piskes i, vil æggene og dejen ikke kunne samle sig.

  4. Når dejen er kølet lidt af, piskes æggene i ét ad gangen. Brug eventuelt en håndmixer.

  5. Når alle æg er pisket i, og dejen har samlet sig, skal den op i en sprøjtepose med en stjernetyl.

  6. Sprøjt dejen ud på en bageplade med bagepapir. Du kan sprøjte den ud i den eller de former, du nu end ønsker.

  7. Bag vandbakkelserne midt i den forvarmede ovn i 15-20 minutter. Ovnen må ikke åbnes de første 15 minutter, da vandbakkelserne i så fald vil klaske sammen.

  8. Tag vandbakkelserne ud af ovnen, når de er let gyldne.

  9. Lad dem køle af på en rist bagefter.

  10. Pynt med glasur eller drys flormelis henover.

Kategori

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier