Sous Vide Tournedos

Tournedos Sous Vide

5 min
2 t, 5 min
2  personer
Profile picture for user Per Asmussen
Per Asmussen
Redaktion
Sådan tilberedes tournedos til perfektion på den allernemmeste måde! Se sous vide tid og temperatur. Én af de mest populære bøffer, der findes.
Om opskriften
Beskrivelse

Tournedos af okse er én af de mest populære steaks, der findes, og det kan jeg sagtens forstå. Tournedos bøffer er nemlig virkelig møre og fulde af smag.

Det er jo ingen hemmelighed, at sous vide er min kæphest, og derfor var jeg selvfølgelig nødt til at afprøve metoden på tournedos. Og må jeg have lov at sige: WOW!

 

Hvad er tournedos?

Tournedos er bøffer, der skæres fra midten af mørbraden. Det, der er helt afgørende, er, at de skæres ud i 3 - 4 centimeters tykkelse, og at mørbraden er helt afpudset. Ofte binder man en kødsnor omkring bøffen for at holde på faconen, men det er også yderst populært at vikle enten skinke eller bacon omkring den, fordi det samtidig giver en virkelig skøn smag til bøffen. Denne gang valgte jeg at bruge bacon.

Tournedos Sous Vide

 

Tournedos Sous Vide opskrift

Ingredienser
300 g Oksemørbrad (2 stk. Tournedos a' cirka 150 gram/stk)
  Salt og peber
  Smør (eller olie - til stegningen)
Vejledning
  1. Krydr bøfferne med salt og peber.
  2. Læg bøfferne i en vakuumpose med en anelse afstand imellem sig.

  3. Vakuumpak posen.

  4. Læg posen i vandbadet og lad dine tournedos tilberede 2 timer ved 57 grader celsius.

  5. Tør bøfferne grundigt af med et rent viskestykke eller køkkenrulle.

  6. Steg dem ved meget høj varme i 30 - 45 sekunder på hver side, så de lige akkurat får stegeskorpe. Husk at de allerede er færdigtilberedte, så de skal kun lige "kysse" panden. Jeg plejer at stege i ghee, men du kan også bruge en blanding af smør og olie.

  7. Bøfferne er klar til servering med det samme.

Velbekomme!

Om forfatteren
Profile picture for user Per Asmussen
Per Asmussen
Redaktion
Bio
Per er stifter af og redaktør på GastroFun.dk. Pers hjerte banker især for sous vide-teknikken, saucer og krogmodnet kød. Hans mission er at få danskerne til at spise bedre, lege og eksperimentere i køkkenet.
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Hvad kan du med sous vide?


•    Vi har følgende 2 guides, der kan hjælpe dig til at finde den rigtige sous vide stav eller sous vide maskine/kar.
•    Læs flere artikler/opskrifter omkring sous vide her.


Sociale medier