Tarteletter

Tarteletter

10 min
15 min
4  Portioner
Profile picture for user Per Asmussen
Per Asmussen
Redaktion
Intet er så dansk som tarteletter med høns i asparges, og selv om retten nok ikke længere er obligatorisk som forret ved enhver sammenkomst, smager den stadig lige dejligt.
Om opskriften
Beskrivelse

Intet er så dansk som tarteletter med høns i asparges, og selv om retten nok ikke længere er obligatorisk som forret ved enhver sammenkomst, smager den stadig lige dejligt. 

Vi har her brugt resterne fra en god suppehøne og asparges fra dåse. Sidstnævnte findes i glimrende udgaver i ethvert supermarked, så her er der ingen grund til at købe dyre importerede asparges, der udenfor sæsonen alligevel smager af meget lidt. Brug endelig væden fra de henkogte asparges, da der er masser af smag deri.

Bevæbnet med denne opskrift er du klar til at kaste dig ud i tarteletkunsten - det vil med garanti vække glæde hos dem, du serverer rette for.


Redaktion: Se vores opskrift med tarteletter med kylling og sprødt skind her.

Ingredienser
500 g Kyllingekød (fra en kogt kylling eller suppehøne)
2 dl Hønsefond (eller suppe fra hønen)
2 dl Sødmælk
1 dl Fløde
2 ds Asparges (hvide)
65 g Smør
4 spsk Hvedemel
  Krydderier (salt og peber)
  Citronsaft
  Æbleeddike
1 bdt Bredbladet persille (hakket)
1 pk tarteletter
Vejledning

Pluk kødet af kyllingen og skær det ud i mundrette bidder.

Hæld væden fra de hvide asparges og skær ligeledes dem i mundrette bidder - husk at gemme aspargesvæden.

Smelt smørret i en gryde ved middel varme. 

Tilsæt mel og pisk sammen med et piskeris, til smørret har opsuget melet.

Hæld væden fra aspargesene i gryden, mens du pisker kraftigt. 

Tilsæt hønsefonden lidt ad gangen og pisk, til du har en jævn sovs uden klumper.

Mælken tilsættes lidt ad gangen, til du har den ønskede konsistens - det skal minde mere om en stuvning end en sauce.

Når saucen har den ønskede konsistens, tilsættes asparges- og kyllingekød. Rør forsigtigt, så aspargesene ikke går for meget i stykker.

Smag til med salt, peber, eddike og citronsaft og eventuelt lidt mere aspargesvand.

Lun tarteletterne efter pakkens anvisning og kom fyldet i tarteletterne.

Pynt med hakket persille og server straks. 

Tarteletter

Tarteletter

Tarteletter

Om forfatteren
Profile picture for user Per Asmussen
Per Asmussen
Redaktion
Bio
Per er stifter af og redaktør på GastroFun.dk. Pers hjerte banker især for sous vide-teknikken, saucer og krogmodnet kød. Hans mission er at få danskerne til at spise bedre, lege og eksperimentere i køkkenet.
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier