Tandooribagt blomkål

Tandooribagt blomkål

15 min
40 min
4  personer
Profile picture for user Gyldendal
Gyldendal
Professionel
Her har jeg marineret blomkål i en tandoori-marinade og bagt det ved indirekte varme på grillen. Yummi! Servér de bagte blomkål med en fantastisk, aromatisk chaat, som er en indisk salat, og med korianderyoghurt."
Om opskriften
Beskrivelse

Tandooribagt blomkål med chaat, korianderyoghurt og fladbrød.

Vi har opskriften fra bogen: "Grill grønt", hvor forfatteren Nikolaj Juel skriver følgende om opskriften:

"Som barn var jeg ikke en stor fan af blomkål. Det har ændret sig med årene, bl.a. fordi jeg fandt ud af, hvor meget det ydmyge blomkål i virkeligheden kan. Du får radikalt forskellige
smagsoplevelser, om du koger, steger, griller, braiserer eller bager blomkål. Så det er i min verden en super spændende grøntsag at arbejde med. 

Her har jeg marineret blomkål i en tandoori-marinade og bagt det ved indirekte varme på grillen. Yummi! Servér de bagte blomkål med en fantastisk, aromatisk chaat, som er en indisk salat, og med korianderyoghurt."

 

Ingredienser
Tandoori blomkål
4 spsk Græsk Yoghurt
1 tsk Spidskommen (hel)
1 tsk Korianderfrø
2 fed Hvidløg (revet på et fint rivejern)
  Frisk ingefær (3 cm - revet på et fint rivejern)
1⁄2 Chili (rød - finthakket uden kerner)
1⁄2 Citron (saften)
  Salt og peber
Chaat
1 ds Kikærter ( drænet og skyllet grundigt)
200 g Cherrytomater (modne)
1⁄2 Rødløg
  Koriander (1 håndfuld - finthakket)
  Mynte (1 håndfuld - finthakket)
1 Lime
  Salt og peber
1 tsk Kardemomme (frø)
1 tsk Fennikelfrø
1 tsk Korianderfrø
1⁄2 tsk Sennepsfrø
2 Hele nelliker
1⁄4 tsk Kanel
1⁄4 tsk Gurkemeje
1⁄4 tsk Chilipulver
Mynteyoghurt
250 ml Græsk Yoghurt
  Mynte (et lille bundt)
  Salt og peber
Vejledning

Stød krydderierne i en morter, og kom dem i en skål med alle de andre ingredienser.

Rør godt rundt, så det hele er blandet.

Fordel marinaden på de to blomkål.

Sørg for, at marinaden kommer ind i alle afkroge af dit blomkål, så alt er dækket.

Krydr med salt og peber, og kom dem i et ovnfast fad.

Placer på en indirekte grill, og luk låget.

Bag i 35-40 minutter, eller til du let kan prikke igennem stilken med en kødnål.

 

Stød alle krydderierne i en morter, og sæt til side.

 

Skær tomaterne i kvarte, og skær løget i tynde skiver.

Kom kikærterne i en skål med tomater og løg.

Tilsat en god teskefuld af krydderiblandingen, et knips salt og saften af en lime.

Derefter tilsættes hakket mynte og koriander, og der blandes godt.

Smag til med salt og ekstra limejuice.

 

Pluk myntebladene, og hak dem fint.

Kom dem i en skål med yoghurt, og krydr med salt og peber.

Skær blomkålshovederne i både, og server med chaat og mynteyoghurt.

Om forfatteren
Profile picture for user Gyldendal
Gyldendal
Professionel
Bio
Forlaget Gyldendal - www.gyldendal.dk
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier