
Opskrift på syltede hvide asparges
Mit bud på en dejlig opskrift med syltet asparges – af de hvide.
Hjemme hos os er vi vild med kombination af hvide asparges, sauce hollandaise/sauce mousseline, rejer og gerne sommertrøffel.
Efter af have prøvet en restaurant-version hvor den ene hvide asparges var syltet og den anden dampet/stegt, har jeg altid haft lyst til at sylte dem selv.
Her har du mit yderst vellykkede resultat.

Syltede hvide asparges
Ingredienser
- 500 gram Asparges hvide
- 1 spsk. Salt
- Atamon kan udelades
Kogelage
- 3 deciliter Vand
- 3 deciliter Æbleeddike kan erstattes af en anden eddike
- 100 gram Sukker
- 10 stk. Peberkorn efter smag - brug flere hvis du ønsker en skarpere smag
- 1 stk. Laurbærblad efter smag - brug flere hvis du ønsker en skarpere smag
- 0.5 tsk. Sennepsfrø efter smag - brug flere hvis du ønsker en skarpere smag
Sådan gør du
- Start med at knække dine asparges forsigtigt. Den del der knækker af (bunden), skal kasseres.
- Skræl dem, men undlad at røre hovedet.
- Så længe de "flosser" i bunden, skal du skrælle mere af.
- Hvis dit sylteglas ikke er så stort, så skær dem i mindre stykker.
- Placer dem i en skål og kom salt henover. Gnid salt ind i dem, så de kan trække lidt af væsken ud af dem.
- Lad dem stå og trække i cirka 1 time.
- Kom alle dine kogelage ingredienser i en gryde og bring det i kog indtil sukkeret er opløst.
- Skyl dit sylteglas i atamon.
- Skyl dine asparges fri for saltet og kom dem i dit sylteglas.
- Hæld lagen ned til dine asparges, så hele glasset er fyldt.
- Luk glasset og sæt det på køl (eller køligt) et mørkt sted.
- Lad dem trække i minimum 1 uge, men de kan holde sig op til et halvt år.
- Velbekomme.