Svampede gulerodsboller

Svampede gulerodsboller

2 t, 30 min
15 min
12  stk.
Profile picture for user madsglunde
madsglunde
Kok
✅Disse boller er altid et hit herhjemme og ikke uden grund. Guleroden gør bollerne super svampede også dagene efter 🙌🏻😋

✅Det er en opskrift jeg ofte bruger da bollerne kan bruges til så mange ting😍
Om opskriften
Beskrivelse

Disse boller er altid et hit herhjemme og ikke uden grund. Guleroden gør bollerne super svampede også dagene efter 🙌🏻😋

Det er en opskrift jeg ofte bruger da bollerne kan bruges til så mange ting😍

De kan bruges til sandwich, morgenboller eller som tilbehør til aftensmaden, mulighederne er uendelige 👌🏻

Jeg håber i har lyst til at prøve dem, i hvert fald kommer opskriften her.

Ingredienser
25 g Gær
1 spsk Honning
2 tsk Salt
1⁄2 l Lunken vand
400 g Hvedemel
250 g Grahamsmel
100 g Solsikkekerner
25 g Chiafrø
50 g Smør
250 g Revet gulerødder
1 Æg
Vejledning

Vand, gær og honning, kommes i en rørskål og røres sammen til gæren er opløst i vandet.

Kom nu alle de andre ingredienser i undtagen gulerødderne.

Massen røres nu sammen på lav hastighed indtil det er som en dej.

Hastigheden sættes nu op og dejen køres i cirka 10 minutter.

De revne gulerødder tilsættes nu og dejen røres i cirka 2 minutter.

Lad dejen hæve i 1,5 time.

Dejen hældes ud på et meldrysset bord.

Dejen skæres ud til ønskede stykker, hvorefter de kommes på en bageplade.

Lad bollerne efterhæve i 30 minutter.

Bollerne pensles nu med sammenpisket æg og drysses til sidst med solsikkekerner.

Bollerne bages i ovnen på 225 grader i cirka 15 minutter.

Lad herefter bollerne afkøle på en rist

Kilde

Følg mig på Instagram her.

Om forfatteren
Profile picture for user madsglunde
madsglunde
Kok
Bio
Mads er 26 år og går meget op i madlavning, og sunde alternativer 👨🏻‍🍳
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier