Surdejsbrød - min bedste opskrift

Surdejsbrød - min bedste opskrift
Underrubrik
Sprødt og saftigt surdejsbrød
Sidst ændret:
Tirsdag den 8. december, 2020 - 13:48
Beskrivelse

I jagten på den rette skorpe og et saftigt brød, har jeg efterhånden prøvet kræfter med en del forskellige opskrifter og har nu efterhånden ramt en blanding der virker for mig.

Som med de fleste surdejsopskrifter, så tager det tid. Ikke at du skal bruge lang tid på selve processen, men der er masser af ventetid i mellem processerne.

Opskriften kræver lidt udstyr for at lykkedes. Jeg har brugt følgende grej:

  • Hævekurv
  • Dejspartel
  • Condibøtte
  • Hørklæde

Jeg har brugt denne "begynder-surdejsopskrift" til dette brød.


Sværhedsgrad
Udbytte
1 brød
Forberedelsestid
7 timer
Tilberedelsestid
30 minutter
Hviletid
12 timer
Tid i alt
19 timer, 30 minutter
Ingredienser
100 g Surdej (Aktiv)
380 g Vand (Cirka 25 grader)
12 g Havsalt (Fx. Maldon)
1 spsk Olivenolie (Til pensling af condibøtte)
  Rismel (til at drysse brødet med i formen)
Vejledning

Dag 1 (aften)

Tag din surdej ud af køleskabet og opfrisk den.

 

Dag 2

Klokken: 08.00: Bland vand og mel sammen, i en røremaskine med dejkrog. Ælt dejen sammen til alt melet er æltet godt ind og dejen er smidig. Det tager cirka 5-10 minutter.

Lad dejen hvile i 60 minutter.

 

Klokken: 09.10: Ælt surdejen ind i dejen ved lav hastighed og tilsæt flagesalt, lad dejen ælte i 10 minutter.

Smør en condibøtte med olie og og hæld dejen derned i. Lad den hvile i bøtten under låg.

Klokken: 10.30: Med en fugtig hånd trækkes og foldes dejens fire hjørner et af gangen. Sæt låg på igen og lad dejen hvile igen.

Klokken: 11.30: Gentag stræk og fold.

Klokken: 12.30: Gentag stræk og fold.

Klokken: 13.30: Drys bordpladen i rismel og vend condibøtten på hoved og lad dejen glide ud af bøtten selv. Dette kan godt tage lidt tid. Når dejen er gledet ud, laves der endnu et stræk og fold inden dejens vendes med foldning ned mod bordet. Hvor efter at dejen forsigtig stammes op, ved at forsigtigt at trække/dreje dejen over bordet ved hjælp af den ene hånd og en dejspartel. 

Lad dejen hvile på bordet i 30 minutter, inden dejen igen strammes op og forsigtigt placeres i en hævekurv, beklædt med hørklæde og drysset med rismel.

Dæk brødet med en badehætte og sæt på køl natten over.

 

Dag 3 (morgen)

Tænd ovnen på 250 grader varmluft med bagestål og lad ovnen varme op i minimum 30 minutter. Bagestålet hjælper med at gøre temperaturen endnu højere.

Vend forsigtig dejen over på et stykke bagepapir og lav et snit i brødet på toppen.

Sæt brødet i ovnen og bag det først i 20 minutter.

Skru herefter ned til 220 grader varmluft og bag videre i 20 minutter. 

Lad brødet køle af på en bagerist i en lille times tid inden det skæres.

Surdejsbrød - min bedste opskrift

Surdejsbrød - min bedste opskrift

Noter

Bagestålet kan købes her hos Bagestaalet.dk

Kategori

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier