Surdejsboller

Surdejsboller

2 t, 35 min
15 min
10  stk.
Profile picture for user Anne Mette Autzen
Anne Mette Autzen
Sådan laver du de perfekte surdejsboller med en sprød skorpe og et godt "sejt" bid. Helt ideelle til en hyggelig søndagsbrunch eller kaffehygge i sofaen.
Om opskriften
Beskrivelse

Jeg elsker jo at bage, og surdejsbrød er noget af det ypperste inden for brød og bagværk. Denne gang kastede jeg mig ud i lækresurdejsboller med et virkelig godt, sejt bid!

Surdejsboller

Opskriften kræver, at du har en surdej parat. Det bliver til de perfekte brunchboller! Og de er også gode som en hapser til eftermiddagshygge med kaffe i sofaen :-)

Surdejsboller

 

Surdejsboller opskrift

Ingredienser
15 g Gær
1⁄2 l Vand
1 dl Surdej (lavet på hvede)
18 g Sukker
22 g Salt
800 g Hvedemel
Vejledning
  1. Start med at komme vand og gær i din røreskål og rør gæren ud, så det opløses. Jeg lader maskinen køre på lav hastighed.

  2. Kom herefter surdejen i skålen og rør den ud i væsken.

  3. Tilsæt til sidst sukker og salt og rør det ud.

  4. Hæld lidt af melet i ad gangen. Mængden af mel afhænger meget af hvad det er for en slags, du lige bruger, så det kan godt være, at du enten skal bruge mere eller mindre end det, jeg lige har angivet her. Dejen skal være forholdsvis tynd, men heller ikke "løbende".

  5. Sæt nu maskinen på middelhastighed og lad dejen ælte rigtig godt og grundigt igennem i et kvarter.

  6. Når dejen er æltet smidig og er begyndt at slippe skålen, slukker du maskinen og dækker skålen til med et rent, fugtet viskestykke. Efter cirka halvanden time er dejen hævet til det dobbelte.

  7. Drys mel ud på bordet og vend dejen ud herpå.

  8. Del dejen i 10 lige store boller.

  9. Læg et stykke bagepapir på bordet og placér bollerne herpå. Her skal de stå i 20 minutters tid.

  10. Sæt en bageplade i ovnen og tænd ovnen på 250 grader almindelig ovn.

  11. Når ovn og bageplade er varmet op, tages pladen ud og placeres eksempelvis på komfuret.

  12. Træk forsigtigt bagepapiret (med bollerne på) hen på den varme bageplade.

  13. Skru ovnen ned på 225 grader celsius og sæt bagepladen tilbage i ovnen.

  14. Lad dem bage i et kvarters tid, så de fået en lækker farve.

  15. Tag de færdigbagte surdejsboller ud af ovnen og lad dem køle af på en rist.

Om forfatteren
Profile picture for user Anne Mette Autzen
Anne Mette Autzen
Bio
Anne Mette elsker at eksperimentere med nye ting i køkkenet - gerne med sæsonens råvarer - hvad enten det er syltning, bagning eller madlavning!
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier