Stegt kyllingefond

Stegt kyllingefond

5 min
2 t, 30 min
2  liter
Profile picture for user Per Asmussen
Per Asmussen
Redaktion
✅Kyllingefond der smager af stegt kylling - ja tak.✅Så der skal bruges både en lidt anderledes ingrediens (mælkepulver) og udstyr i form af en trykkoger til denne opskrift.✅Jeg kan allerede nu afsløre at jeg aldrig kommer til at lave den anderledes fremover.
Om opskriften
Beskrivelse

Ja tak...jeg elsker fond. Fond er genialt på så mange måder i min verden. For det første så mindsker man sit madspild og for det andet, så er det fremragende til at give mere smag og dybde i alt fra saucer, simreretter samt risotto. Så derfor laver jeg fond 1-2 gange om måneden, men denne opskrift er ny og bestemt ikke en ide jeg kan tage æren for selv.

Jeg elsker kylling, om det er stegt, kogt, har været i ønskebrønden eller det magiske vandbad er ikke det vigtigste - kylling kan bare noget. Derfor har jeg ofte lavet fond på skroget af kyllinger og evt. vingerne. Da jeg i et tv-program, så en af mine store idoler Heston Blumenthal lave en lidt anderledes fond, skulle den selvfølgelig prøves og jeg deler opskriften med jer her.

Så der skal bruges både en lidt anderledes ingrediens (mælkepulver) og udstyr i form af en trykkoger til denne opskrift.

Jeg kan allerede nu afsløre at jeg aldrig kommer til at lave den anderledes fremover.

Stegt kyllingefond

Ingredienser
2 kg Kyllingevinger
5 spsk Skummetmælkspulver
1 Gulerod
2 Løg
1 Kyllingeskrog (fra en tilberedt kylling)
100 g Champignon (kan udelades)
Vejledning

I bund og grund handler det om at få overført den dejlige stegesmag fra stegt kylling til fonden. Derfor er nøglen til succes med denne opskrift at få en masse stegeskorpe (maillard reaktion) inden der kommer væske på. 

Hestons trick er at bruge mælkepulver (jeg brugte skummetmælkspulver) og drysse det henover kyllingevingerne, før de får en tur i ovnen. Sukkeret og proteinerne i mælkepulveret forstærker processen og giver endnu mere stegesmag.

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

Kom kyllingevingerne i et ildfast fad.

Drys mælkepulveret henover igennem en sigte (så det ikke klumper), så det er jævnt fordelt på toppen af kødet.

Tilbered vingerne indtil du har en fin stegeskorpe. Det tog cirka 25-30 minutter i min ovn. 

Skær løg og guleroden i mindre stykker og kom det i din trykkoger* beholder. Put også dit skrog i beholderen/gryden.

Tag vingerne ud og kom dem i trykkogeren.

Hæld 1 liter kogende vand i det ildfaste fad og skrab alle kanterne for stegeskorpe.

Hæld væsken i trykkogeren og fyld op med mere vand til den næsten er fuld.

Tilbered det på maksimalt tryk i 2 timer.

Når trykkogeren er færdig, lukkes trykket ud og tag låget af.

Lad det stå og hvile i 1 time.

Nu handler det om at få alt væsken/indholdet ud af trykkogeren og igennem et ostelærred/stofble og så er fonden klar.

Jeg gør det typisk ved at have en stor sigte beklædt med en fugtig stofble ovenpå en høj gryde. Her skal det "bare" stå og løbe igennem og det kan sagtens tage 30-60 minutter.

Hæld fonden på skoldede flasker (hvis de skal på køl), i bøtter/fryseposer på 1 liter eller i isterningeposer hvis de skal på frost.

Stegt kyllingefond

Stegt kyllingefond

Stegt kyllingefond

Noter

*Har du ingen trykkoger, kan du sagtens bruge en stor gryde til at koge dem i. Så vil jeg dog øge kogetiden til 4-5 timer i stedet for.

Om forfatteren
Profile picture for user Per Asmussen
Per Asmussen
Redaktion
Bio
Per er stifter af og redaktør på GastroFun.dk. Pers hjerte banker især for sous vide-teknikken, saucer og krogmodnet kød. Hans mission er at få danskerne til at spise bedre, lege og eksperimentere i køkkenet.
Læs flere af vores opskrifter
Hviletid
1 t
Kategori

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier